Mød en 67-årig mountainbiker

En sej mountainbiker, der altid finder en undskyldning til at komme ud på sin MTB

Profil

Profil

  • Navn: Anne-lise Björkman
  • Alder: 67 år
  • Beskæftigelse: Pensioneret ergoterapeut
  • By: Birkerød
  • Cyklet siden: 1948
  • Cykler på: Mountainbike
Læs her Anne-lises historie om, hvordan hun kom i gang med at cykle, hvad hun får ud af det og få hendes 5 gode råd til at komme i gang med at cykle.
Hvordan jeg startede med at cykle

Hvordan jeg startede med at cykle

Jeg startede med at cykle i 1948, hvor jeg fik min første cykel, en 3-hjulet rød Winther-cykel. Som 5-årig kunne jeg køre selv på en stor cykel med træklodser på pedalerne for at kunne nå. Siden da har jeg slidt mange cykler op, de første (selvfølgelig) uden gear. Cyklen har været mit transportmiddel til skole, stranden, spejder, børn til børnehave (én i rygsæk og én i barnestol) og derefter videre på arbejde, indkøb i styrkurv og rygsæk. Utallige ture i DK, fra dagture til weekend- og ferieture. Året rundt, i solskin, regn, blæst, sne og is. Længere ture (til f.eks. svømning og roning eller til andre byer) kombineres ofte med togtransport på en del af ruten – det er bare super, at man kan tage cyklen med toget. MTB´en købte jeg i Grønland, hvor jeg arbejdede i 1½ år. Mit arbejde indebar bl.a. mange besøg i hjemmene, så det var en fantastisk forbedring at kunne cykle rundt (i stedet for at gå). Stejle veje, masser af sne og is. Skønt.

MIN DELTAGELSE I TØSE-RUNDEN 2014

Jeg deltager i Tøse-Runden for at opleve at cykle sammen med så mange andre seje quinder. Og jeg cykler jo ikke længere til arbejde, så det er godt at have fået et nyt mål at sigte efter ved at sætte sig i sadlen. ”Sidegevinsten” ved denne motion er en opadgående kurve for min træningsform og kondition.

Mit mål med løbet er at gennemføre og have det sjovt uden skader.

Ekstra forberedelse til Tøse-Runden?

Jeg cykler helt klart oftere og gradvist længere ture. Min cykel er blevet efterset og har fået en bedre sadel (herligt – ikke så pokkers ondt bagi som før), bedre håndtag på styret og bedre pedaler. Og en cykelhjelm med skærm.

Hvad du får ud af at cykle?

Frisk luft, god motion, herlige naturoplevelser, møder andre cyklister, ser mere og kan bare stoppe op her og nu (det er ikke så let i bil).

Vil du i gang med at cykle ligesom Anne-Lise?

Vidste du, at der findes specieldesignede MTB-cykler til kvinder? Herunder er et lille udpluk, men bare rolig - vi har mange flere!

Se alle cykler her
5 gode råd til at komme i gang med cykling

5 gode råd til at komme i gang med cykling

  1. Sørg for at der er nok luft i ringene
  2. Køb dig en god og smart cykelhjelm
  3. Find tidspunkter, hvor en cykeltur lige vil være det bedste
  4. Slå dig evt. sammen med en anden
  5. Ikke tænke, bare: GØR DET NU!

Psst.. Måske kunne det være dejligt at have et speedometer/kilometertæller.
Go' medvind på cykelstierne og god tur.

Træning

Træning

Alle kneb gælder - om det så er Post Danmark, bliver de taget med til inspiration for cykelture. Brevportoen var steget, huset havde kun 8 kr.´s frimærker, strafporto truede forude. Men det kunne jo undgås ved at skaffe et antal 1 kr.´s frimærker. Altså var det bare op på mountainbiken og af sted til Hørsholm efter dem – en tur på ca. 16 km. Om jeg kunne have købt dem i Birkerød? Jo sagtens, men så havde jeg ikke fået en ordentlig cykeltur ud af det :0)
Til Rungsted Havn efter fisk, en tur i østlig retning i herlig modvind, så vandet kunne lugtes, før det kunne ses. Til gengæld ventede medvinden til hjemturen, sådan skal det være. Distance ca. 30 km.
Min bycykel, en Kildemoes Classic, kaldet "Det blå lyn", trængte til frisk luft og motion, og så er den bare god til at bære dagens indkøb hjem. Jeg måtte også lige have nogle stedmoderblomster til en krukke. Hvidtjørnen er sprunget ud, rimfrosten fra i morges er brændt væk af solens varme. Der loves op til 14 grader i dag, så MTB´en "Det gule lyn" hviler ud før eftermiddagens langtur til Øresund.

Og sådan går det derudaf på landeveje og cykelstier, igennem skov eller med vid udsigt over grønne marker, afgrænset af træer med blade der er ved at springe ud. De mange afmærkede cykelruter kan anbefales, uden biltrafikkens støj og møg. Ikke mange dage uden en cykeltur, i al slags vejr, måske bare en mindre tur? Men når man først er af sted, tager den ene kilometer den næste i hånden, pedalerne trampes, svært at stoppe igen. ”På med vanten”, cykelhjelmen spændt og lidt vand, et æble, en müslibar med i rygsækken. Så kan regnen sjaske ned og vinden blæse så meget den vil. Skønt at udfordre sig selv.

Træningsdagbog skriver JEG ikke. Jeg har det bedst med blot at sætte mig i sadlen og lade vind og vejr bestemme farten, køre ad ukendte veje, opdage nye steder. Men har du lyst, så prøv at skrive et timetal og antal kilometer. Det inspirerer mange til at køre lidt længere og lidt længere og længere endnu. Brug cyklen som en selvfølge til dagens gøremål hvis muligt, man tømmer hovedet så dejligt og kan lade tankerne flyve på langfart. Du kobler af fra hverdagens pligter eller gør dem sjovere, når du cykler med næsen i vinden.