Mød Lise Blaavand

Lise Blaavand er en aktiv motionscykelrytter og deltog i Tøserunden 2014

Profil

Profil

  • Alder: 55 år
  • Beskæftigelse: Børnehaveklasseleder
  • By: Galten
  • Cyklet siden: 1999
  • Cykler på: Racercykel
  • Cykler i klub: CVG, Cykelvennerne Galten
Lise Blaavand fra Galten på 55 år er til dagligt børnehaveklasseleder. Den 31. maj 2014 planlægger hun at deltage i Tøse-Runden for 10. gang. Følg Lise her i forberedelserne til løbet og bliv inspireret af de andre spændende cykelhistorier fra hendes liv.

Hvordan jeg startede med at cykle

Hvordan jeg startede med at cykle

Jeg startede med at cykle sammen med tre veninder. Vi havde vores børn med, og turene gik ud i det blå ca. 15 – 20 km. Vi var enige om aldrig at skulle have cykelbukser – cykelcomputer – klick-pedaler osv.

Efterhånden som børnene blev større og faldt fra, gik der mere sport og konkurrence i det. Vi begyndte at deltage i løb og fik mere avancerede cykler - for mit vedkommende er det blevet til at cykle i klub.

Hvad jeg får ud af at cykle?

Jeg cykler, fordi det er sjovt. Samtidig giver det mig udfordringer – gennemsnitshastigheden skal gerne blive højere – bakkerne skal jo også gerne blive nemmere at forcere. Jeg cykler også, fordi det er en dejlig måde at få hovedet tømt på. På vej op ad en bakke er tankerne kun samlet om en ting – at komme op. Det giver mig en social fælleskabsfølelse at være sammen om den samme hobby – på cyklen er vi alle ens.

4.marts 2014 - Målsætning og træning

4.marts 2014 - Målsætning og træning

Målsætning

Mit mål med at cykle er at være aktiv på en god måde, hvor man kan kombinere den friske luft, følge årets gang og det sociale. At cykle i klub giver udfordringer til både den fysiske form, længden og sværhedsgraden på turene. Der bliver knyttet nogle sociale bånd.

Den første gang, jeg deltog i Tøse-Runden, var i 2004. Siden har jeg været med hvert år, bortset fra 2008. Jeg synes, det er dejligt at se så mange kvinder i alle aldre samlet om en ting – netop at gennemføre den udfordring det er at cykle 112 km. Jeg har deltaget med veninder. Det at gøre noget sammen giver et fællesskab, både under turen, under fortræningen og ikke mindst forventningens glæde.

Træningen

Gennem vinteren har jeg trænet i spinningslokalet sammen med CVG og har indimellem taget en MTB-tur i skoven. Den 31. marts starter udendørstræningen i klubregi. Vi cykler tre gange ugentligt mellem 40 og 60 km pr. gang. Inden jeg sætter mig på cyklen d. 31. maj, kræver det en tur på omkring 80 km.

Tøserunden kan være krævende, alt efter vejret. Jeg har prøvet regn, blæst og hagl, udfordrende ture, men smiler vejret som sidste år, er det en ren fornøjelse at køre turen.

På billedet til højre ses Lise med nr. 149 og en veninde. Billedet er fra Tøserunden 2013, hvor Lise også deltog.

5 gode råd til at komme i gang med cykling

5 gode råd til at komme i gang med cykling

  1. Find en cykelmakker - aftal hvor lang tid turen skal tage, og hvor ofte I skal cykle.
  2. Har du børn, så tag dem med. Turene bliver måske ikke så lange, men det er stor kvalitetstid at have aktiviteter sammen med børnene.
  3. Anskaf dig et par gode cykelbukser.
  4. Køb en cykelcomputer. Det er utroligt motiverende at se, hvor mange kilometer man cykler, se gennemsnitsfarten – uvilkårligt lægger man nye mål for sig selv.
  5. Kør på den cykel du har – få gear, kæde og lufttrykket i dækkene tjekket. Finder du ud af, at det lige er dig at cykle, findes der mange muligheder for at købe cykel og andet ”lir”
Planlægger man at deltage i et løb som Tøserunden, kræver det en del træning. Mit bedste råd er, at man allerede nu starter den udendørs cykling. Til og fra arbejde er ikke tilstrækkeligt, med mindre man har over 10 km hver vej.

Du skal cykle 2 – 3 dage om ugen, ture af forskellige længder – slut af med en tur på mindst 75 km. Vupti vupti, pludselig er man grebet af cykling.



28.marts - Træning og Motivation

28.marts - Træning og Motivation

Træning

Marts måned går på hæld – sidste vintermåned – i cykelregi.
Jeg har sagt farvel og tak for denne gang til spinningcyklen. Hver mandag aften siden oktober, har CVG-medlemmer mødtes, svedt, grint og trådt i pedalerne. Indimellem har selvmedlidenheden dog holdt sit indtog, og der er blevet løsnet lidt på skruen. Alt sammen bliver betalt, når landevejen ligger foran.
Landevejscyklen står og vrinsker i skuret – klar og topmotiveret.
Jeg har dog taget landevejscyklingen lidt på forskud. Min mand og jeg har cyklet nogle skønne søndagsformiddagsture i marts. Vi har skiftedes til at planlægge turen – betingelserne har været: ikke under 40 km og med bakketræning. Turene har gået både øst og vest for Galten og målt et kilometertal på 43 – 44 km. Turene er taget på MTB.
31. marts lyder startskuddet for træning i CVG-regi. Jeg glæder mig til at se alle cykelvennerne igen, og alt efter hvor meget luft der i lungerne, få talt om både stort og småt.

Motivationen

Jeg holder motivationen ved, at tankerne flytter fokus fra almindelige trivialiteter til cykelturen med alle de udfordringer, turen giver såsom bakker, modvind, medvind og socialt fællesskab – også at møde andre, der har den samme hobby som mig. I denne uge er anemonerne sprunget ud, lærkerne flyver foran cyklen – det er forår. Disse små naturtegn opleves med alle sanser på to hjul.
Et andet plus er kroppens fysiske form. Der bliver ydet maksimum hele tiden. Måske føles det som om, man aldrig bliver bedre, men at tænke tilbage på gennemsnitsfarten, da man startede op i foråret og til midt på sæsonen, giver positive point. Desuden er det godt at få pulsen op.
Ikke mindst det at mærke suset, når samhørigheden kører i gruppen, både i farten og flowet. Hvis regnen står ned, kan det være uhyre svært at komme af sted. Har man lyst til at blive våd? Har man lyst til at fryse lidt? Har man lyst til at skifte slange, hvis man punkterer? Alle disse spørgsmål kan nemt svares med et nej. Men…….. det kan vendes. Er det ikke sejt at komme hjem og sige ”Yes, jeg gjorde det”. Du bliver stærkere af det og tænker ”næste gang kan jeg klare noget, der er lidt værre”. Hvis uheldet med punkteringer er ude, er der ingen vej tilbage, skift slangen – også det klarede du. Altså: ”Jeg er sej”.

"Udstyret skal spille"

Altid hjelm og cykelbriller.

Hjelmen siger sig selv. Find en der passer lige dit hoved, ikke som Poul N… Brillerne er for at beskytte øjnene, ikke godt at få smådyr i øjnene, når der cykles i flok.

Kliksko og tilhørende pedaler gør, at farten øges – ikke kun træde med, også trække.

Det kan være lidt ubehageligt i starten at være spændt fast, men man lærer hurtigt at klikke ud og være forberedt på stop. Alle oplever et styrt med kliksko. Mit styrt var, da jeg stod helt stille, en fod på jorden, den anden på pedalen. En lille overbalance til den forkerte side gjorde, at jeg væltede og tog et klubmedlem med i faldet. Øv øv.

Gode cykelbukser er vigtige.

Bukserne skal have den helt rigtige pude, nogle har brug for ekstra komfort her, andre hist. Gå til cykelhandleren og forklar hvor det ømme punkt er, og her får du hjælp til at finde det helt rigtige par. Brug evt. Assos Chamois creme, der har en kølende effekt og er antibakterielt. Dette kan lindre ømhed. Vælg dine cykelbukser i mørke farver og tjek for slidtage – tøjet bliver gennemsigtigt, når det strammes.

Resten af påklædningen afhænger af vejret. Nu hvor det er forår, er påklædningen for mig korte cykelbukser med løse ben eller trekvart bukser. En kortærmet svedundertrøje med vindstopper på maven, gerne lidt lang, dernæst en tynd langærmet uldtrøje eller vores klubtrøje med løse ærmer. Yderst en jakke eller vindvest, for mit vedkomne, købt i klubregi. Husk handsker til at tage stød.

Sadeltaske

En saddeltaske er god til en ekstra slange, dækjern og en co2 pumpe.I den har jeg også en lille pung med småmønter og seddel med nærmest pårørende, hvis uheldet skulle være ude.

Cykelcomputeren er uundværlig.

Hvor langt cykler vi? – hvad er gennemsnitsfarten? – hvor mange højdemeter har vi kørt? – hvor har vi været henne? – Jeg tror, jeg ønsker mig en Garmin 810.

Ja ja, man skal ikke gå ned på udstyret, og der er altid nyt, der kan ønskes.

"Cyklen er et kapitel for sig selv"

Cyklen er et helt kapitel for sig. Igen, besøg cykelhandleren, forklar hvilket behov du har, og at det skal være en dameracer, da den har nogle andre vinkler i stellet end en herreracer. Stellet kan være fremstillet i aluminium eller et lettere (og dyrere) materiale, carbon. Styret er også tilpasset damer.

Alle racere har en standardgearing (størrelse på tandhjul), der passer til at cykle rundt i det danske landskab. Skal du køre i bjerge, kræver det dog, at denne gearing bliver tilpasset (skifte tandhjul). F.eks. kører jeg med 3 klinger foran, hvor det mindste tandhjul har 30 tænder, og det største tandhjul har 25 tænder. Det giver en god gearing på vore bakker her i Østjylland og for øvrigt også i de Franske bjerge.

Vil du i gang med at cykle ligesom Lise?

Vidste du, at der findes specieldesignede racercykler til kvinder? Herunder er et lille udpluk, men bare rolig - vi har mange flere!

Se alle cykler her
2.maj - Træning i ind- og udland

2.maj - Træning i ind- og udland

Det blev april, og cykelsæsonen startede for alvor i klubregi. Skønt at stå der en mandag aften, i småregnvejr og hilse på alle cykelvennerne efter en laaang vinter. Vi klikkende ind, og turen gik ud over den jyske højderyg, dejligt med hjul på asfalten igen.

Påsken holdt sit indtræf, og næsen blev vendt mod det sydfranske. Her blev cyklerne støvet af, pumpet og af sted gik det. En dejlig vinrute - cykle mellem nyudsprungne vinstokke, glæde sig til kaffen på caféen (øv den var lukket) og nyde solen, 26 gr. - i korte bukser. 70 km med ca. 700 højdemeter. Benene var en smule ømme, da vi kom hjem.

En bjergtur skal der også til. 250 meter fra vores dør bevægede vi os op ad i hårnålesving med en stigning på 7 procent, uha. Da vi endelig kom op efter at have tilbagelagt 21 km, kørte vi et godt stykke på bjergkammen. Vi nød den storslåede natur, indtil der kom en nedkørsel på 12 km med hårnålesving igen. Ikke lige min kop te. Igen lokkede en cafe med sandwich og en dejlig kop kaffe. Hjemturen gik langs den nedlagte jernbane. En tur på i alt 65 km, med 1075 højdemeter.

Herhjemme har vi også et bjerg, der skulle indtages, så Påskedag gik turen til Silkeborg over Himmelbjerget. ”Pigerne” i CVG blev inviteret på en cykeltur på Djursland. Vi hyggede os med små 54 km og sluttede af med et dejligt fiskebord hos Mona. Godt med en cykleklub.
Ellers har træningen i CVG givet nogle små ture mandag og onsdag aften, hvor vi har guidet nye medlemmer samt støvet vinterbenene af. Ca. 500 km er det blevet til i april.

Lises bakketræning i Silkeborgskovene