Træning

Marts måned går på hæld – sidste vintermåned – i cykelregi. Jeg har sagt farvel og tak for denne gang til spinningcyklen. Hver mandag aften siden oktober, har CVG-medlemmer mødtes, svedt, grint og trådt i pedalerne. Indimellem har selvmedlidenheden dog holdt sit indtog, og der er blevet løsnet lidt på skruen. Alt sammen bliver betalt, når landevejen ligger foran.

Landevejscyklen står og vrinsker i skuret – klar og topmotiveret. Jeg har dog taget landevejscyklingen lidt på forskud. Min mand og jeg har cyklet nogle skønne søndagsformiddagsture i marts. Vi har skiftedes til at planlægge turen – betingelserne har været: ikke under 40 km og med bakketræning. Turene har gået både øst og vest for Galten og målt et kilometertal på 43 – 44 km. Turene er taget på MTB.

31. marts lyder startskuddet for træning i CVG-regi. Jeg glæder mig til at se alle cykelvennerne igen, og alt efter hvor meget luft der i lungerne, få talt om både stort og småt.

Motivationen

Jeg holder motivationen ved, at tankerne flytter fokus fra almindelige trivialiteter til cykelturen med alle de udfordringer, turen giver såsom bakker, modvind, medvind og socialt fællesskab – også at møde andre, der har den samme hobby som mig. I denne uge er anemonerne sprunget ud, lærkerne flyver foran cyklen – det er forår. Disse små naturtegn opleves med alle sanser på to hjul.

Et andet plus er kroppens fysiske form. Der bliver ydet maksimum hele tiden. Måske føles det som om, man aldrig bliver bedre, men at tænke tilbage på gennemsnitsfarten, da man startede op i foråret og til midt på sæsonen, giver positive point. Desuden er det godt at få pulsen op.

Ikke mindst det at mærke suset, når samhørigheden kører i gruppen, både i farten og flowet. Hvis regnen står ned, kan det være uhyre svært at komme af sted. Har man lyst til at blive våd? Har man lyst til at fryse lidt? Har man lyst til at skifte slange, hvis man punkterer? Alle disse spørgsmål kan nemt svares med et nej.

Men…….. det kan vendes. Er det ikke sejt at komme hjem og sige ”Yes, jeg gjorde det”. Du bliver stærkere af det og tænker ”næste gang kan jeg klare noget, der er lidt værre”. Hvis uheldet med punkteringer er ude, er der ingen vej tilbage, skift slangen – også det klarede du. Altså: ”Jeg er sej”.