
Scott Contessa Scale 920
7.999,- / 400,- pr. md.
- Antal Gear 30
- Stel Aluminium
- Geartype Udvendige gear
- Bremsetype Hydraulisk skivebremse
- Fodbremse Nej, uden fodbremse
To aktive kvinder, der deltog i Tøserunden 2014 - følg med i deres dagbog her
Min målsætning med løbet er at gennemføre på under 5 timer. For at forberede mig godt til Tøse-Runden i år cykler jeg 3-4 gange om ugen på arbejde. Det er cirka 22 km om dagen. Når jeg cykler, oplever jeg en stor grad af frihed kombineret med frisk luft og motion. En dejlig kombination for velværet.
Min målsætning med løbet i år er at forbedre min tid i forhold til min gennemførsel sidste år, som var på omkring 5 timer og 40 minutter. Jeg gør som sådan ikke noget ekstra for at gøre mig klar til at cykle Tøse-Runden, men jeg sørger da generelt for at holde mig i form. Det fede ved at cykle er al den gode motion kombineret med frisk luft og naturoplevelser.
Vidste du, at der findes specieldesignede MTB- og racercykler til kvinder? Herunder er et lille udpluk, men bare rolig - vi har mange flere!
7.999,- / 400,- pr. md.
5.200,- / 260,- pr. md.
3.799,- / 190,- pr. md.
5.900,- / 295,- pr. md.
Jeg har desværre været ramt af en skade i ryggen og har ikke kunnet cykle de sidste 14 dage, så jeg satser stærkt på, at jeg er klar igen i den kommende uge. Jeg glæder mig til at komme af sted igen.
Jeg vil meget gerne cykle mandag, onsdag, torsdag og fredag til og fra arbejde (Solrød strand til Hundige), men det er ikke altid, det passer ind i familielivet, at jeg cykler om mandagen. Mine dejlige piger skal nogle gange køres til sport, hvilket gør, at jeg ikke kan nå hjem om eftermiddagen, hvis jeg cykler og derfor bliver nødt til at tage bilen.
Mette og jeg er ved at planlægge cykeltræning sammen, så vi får cyklet længere ture end kun til og fra arbejde.
Så er det ved at være tid igen til Tøse-Runden. Det årlige cykelløb fra Køge Havn kun for kvinder, og det vil sige kvinder i alle aldre, alle størrelser, alle mulige grader af seriøsitet men alle kvinder, der synes, det er skønt, sjovt, hyggeligt og tilfredsstillende at køre disse omkring 115 km.
I år er 5. gang jeg deltager, faktisk er det min 6. tilmeldte gang, men jeg må med skam meddele, at min cykelpartner og jeg udeblev en gang. Det bliver absolut kun ved denne ene gang.
Første gang jeg deltog var omkring 1996. Jeg var kun 28 år, og min daværende cykelpartner og jeg cyklede hele ruten non-stop. Vi var simpelthen bange for ikke at komme op på cyklen igen, hvis vi stod af. Det er så ikke sket siden… Men jeg husker tydeligt, at vi blev overhalet af en meget brednumset DAME på en bedstemorcykel med 3 gear.
Min træning består af 3 km på arbejde og 3 km hjem igen. Dette sker så 5 dage om ugen, plus jeg selvfølgelig cykler, hvis jeg skal til noget i lokalområdet. Ellers er det helt klart mine 2-3 ugentlige løbeture, der holder mig i form og gør, at jeg kan cykle de 115 km til Tøserunden. Jeg dyrker også yoga en gang om ugen, hvilket er noget af det bedste, jeg har gjort for min krop. Det kan ske, at jeg cykler lidt længere ture om foråret og sommeren, men det er ikke regelmæssig træning.
Det er nødvendigt med en god cykel, hvor der er mange typer gear på, som gør det lettere at cykle i forskelligt terræn. Jeg vil til enhver tid købe min cykel hos en cykelforhandler for at få den rigtige vejledning. Der er også stor forskel på, hvor meget en cykel vejer, hvilket har stor betydning, når man cykler længere ture.
Cykelhandsker er for mit vedkommende nødvendigt, da jeg får lukket af for blodet i hånden uden, så det begynder og snurre i hænderne.
Cykelbukser med indlæg kan jeg ikke undvære, da jeg ellers vil være helt ..... :-)
Cykelbluse eller svedtrøje har jeg ikke nogle specielle krav til, hvis bare de er behagelige at have på.
Så fik jeg endelig min nye cykel, Trek 7.4 Fx. Selvom min gamle Kildemoes stadig kører godt, er denne Trek med 27 gear altså noget andet. Den er meget let og hurtig. Jeg nyder at cykle på arbejde på den hver dag. Det går hurtigt. Jeg glæder mig til, Maria og jeg skal ud på endnu en træningstur inden Tøserunden.
Vi har været ude at cykle ture på omkring 30 km. Både langs med Køge Landevej, men også på lidt mere varierede ture ind i landet. Landskabet er så smukt her om foråret, og man nyder virkelig at cykle, også selvom der ind i mellem er strid modvind….
Maria og jeg har tilmeldt os en temaaften for kvinder i Fri BikeShop Køge den 21. maj. Det bliver spændende at se, hvad det går ud på :-)
Nå, men jeg glæder mig til næste gang, Maria og jeg tager en længere tur på landevejen.
God cykeltur.
Så er der lidt over en uge til Tøserunden, og Maria og jeg har faktisk været ude at cykle omkring 40 km hver weekend, ud over de ture vi selv har taget hver for sig. Så vi synes da, vi har fået lidt kilometer i benene.
Turene ind i landet har været meget smukke. Små veje, hyggelige landsbyer, gule rapsmarker og fint vejr. Sidste weekend endte vi, efter at have været inde i landet, i skoven omkring Køge Ås. Vi kendte til Køge Ås, men ikke skoven vest (tror jeg, det er) for Åsen. Rundt og rundt cyklede vi i smuk bøgeskov og på markveje. Det var sjovt.
Vi cyklede også lige forbi Jesper og Benita, der er indehavere af Fri BikeShop i Køge, og Benita tog billeder af os. Onsdag aften har vi så været i Fri BikeShop i Køge til cykelaften for kvinder. En rigtig god oplevelse for alle os omkring 25 kvinder. Benita fortalte om udstyr, tøj og cykler, og her fik vi masser af gode råd.
Jesper var i værkstedet, hvor vi lærte at vedligeholde cyklen og skifte dæk. Dan fortalte om vigtigheden af at få tilført energi undervejs, og om hvad der findes af energibarer osv. + noget om solbriller og cykelcomputer. Tak for et godt arrangement! Lige en tur til i den kommende weekend og så ligger Tøserunden lige om hjørnet. Jeg håber virkelig på godt vejr!
Vi har spurgt vores brugere om, hvilke ruter i Danmark, som de holder mest af. Se hvilke her.
Find den rette mountainbike til lige netop dit behov og til en pris, din pengepung kan overkomme.
Få det meste ud af din træning med pulsmåler og viden om pulszoner.
Udregn dit kalorietab på din daglige cykeltur og få et overblik over hvor meget du forbruger.