El-cyklen forsøder arbejdsdagen

Der er ingen befolkningsgruppe, der cykler så mange kilometer om året som postbuddene hos Post Danmark. Hanne er postbud og giver sin elcykel historie

Postbud på elcykel

Postbud på elcykel

Derfor gav det rigtig god mening, da den traditionsrige organisation skiftede til el-cykler i 2011. Det har reduceret udslippet af CO2 og givet glade medarbejdere. Fri BikeShop var så heldig at få lov til at cykle en postrunde i det bakkede Aarhus, naturligvis på el-cykel, med ét af Post Danmarks fantastisk bude, Hanne Juhl.

Solen står for en smule varme, imens den skarpe vind stjæler den igen. Den trehjulede postcykel er pakket, og vi er klar til at sætte gang i onsdagens postrute fra postcentralen på Ankergade. Hanne udpeger en tohjulet ladcykel og Fri BikeShops udsendte medarbejder sadler op. Nu skal der cykles på el-cykel.

- Jeg havde døjet med et knæproblem, men efter Post Danmark fik el-cykler, så er det gået væk helt af sig selv, siger Hanne, mens hun ubesværet træder den tunge cykel op ad en af de mange bakker som Aarhus V byder på. Knæet havde ellers brokket sig i et års tid, men det fik en el-cykel sat en stopper for.

Det er let at se på Hanne, at hun nyder sit job som postbud, men når man har et job, hvor vejret er en faktor hver eneste dag, så kan den moderne teknologi, som et batteri på cykel, gøre en stor forskel.

- Der er dage, hvor vinden hiver og piver, og regnen falder tungt, hvor man kan have brug for lidt ekstra motivation for at komme ud af fjerene. Her hjælper det rigtig meget, at vi har fået el-cyklerne. De har forsødet min arbejdsdag på mange måder, siger Hanne, imens vi nærmere os starten på postruten.

LÆNGERE RUTER – SAMME ARBEJDSTID

Vi er efter en cykeltur i godt tempo, og med overraskende lidt sved på panden nået til Åbyhøj, hvor de første breve og pakker skal klemmes ind i sprækker og postkasser.
Hanne har været hos Post Danmark siden 2001, så hun har også været med til at cykle Aarhus tynd med fuld læsset og ganske almindelig cykel.
- Jeg kan mærke, at jeg har langt mere energi, når jeg kommer hjem efter arbejdsdagen, end jeg havde, før vi fik el-cykler, siger Hanne og det er ifølge hende en personalegode man ikke kan sætte en pris på.

Efter der er kommet el-motor på cyklerne, er turene blevet længere, men arbejdstiden den samme. Hvert postbud kan dermed nå meget længere og besøge endnu flere postkasser.
- Der er faktisk flere af mine kollegaer, der efter at vi fik el-cykler på jobbet, er blevet så glade for den at de også har købt en selv, fortæller Hanne Juhl.

- Set fra postbudene synsvinkel, så er el-cyklerne simpelthen den bedste investering, Post Danmark nogensinde har gjort, sige Hanne og står af el-cyklen for at fordele både aviser, rudekuverter og pakker i en opgang på Viborgvej.

Det er da også blevet sådan, at hvis cheferne skal tage lidt gas på de ansatte, så truer de med at pille batteriet af cyklerne. Det er dog aldrig sket, forsikrer Hanne om, med et smil på læben.

Før end vi får set os om, er den trehjulede postcykel tom og dagens arbejde er overstået. Efter at have brugt flere timer i sadlen er kroppen underligt nok ikke mørbanket af de aarhusianske bakker. Man sidder tilbage med følelsen af at have brugt sin krop, men ikke overbelastet den. Med en el-cykel, er det dig der æder de aarhusianske bakker, og ikke omvendt – ved godt det lyder for godt til at være sandt, men ikke desto mindre.

_____________________________________________________________________________________________________________________

Vi er elcykeleksperter

Find din elcykel gennem os og du får kyndig vejledning til din elcykel.

BLIV EN DEL AF ET ELCYKEL COMMUNITY PÅ FACEBOOK

Følg med på Facebook

Vi har samlet landets førende eksperter indenfor Elcykler - og kan hjælpe med diverse spørgsmål (besvarer på hver dag mellem 08:00-16:00) Go’ medvind!
Her kan du stille spørgsmål, blive inspireret og være en del af den grønne bølge.

Følg med her