Racercyklen hjalp mig med at tabe 23 kg.

"2 barsler havde sat sit præg, og jeg besluttede mig for at jeg skulle finde en vej til en sundere livsstil, et vægttab og meget mere overskud. Racercyklen blev min store hjælp!"

Profil

Profil

  • Navn: Therese
  • Alder: 38 år
  • Cyklet på racercykel siden: 2015
  • Cykel: Scott Speedster

Det hele startede en weekend i oktober 2014. En veninde sendte et billede, hun havde taget tidligere på dagen, hvor hun havde været på besøg. Der så jeg så mig selv: stor, træt og vinterbleg. Det var dråben, noget skulle ske. Den weekend besluttede jeg mig for at nu skulle jeg finde mig en vej til en sundere livstil, et vægttab og mere overskud.

Hvordan kom du i gang med at cykle?

Som mor til 4 er det ikke tid der er mest af i verden, så det skulle være noget, der kunne integreres som en naturlig del af min hverdag. Så faldt tanken på min cykel. Måske jeg kunne cykle på arbejde, eller noget af vejen på arbejde. Jeg havde trods alt 13 km til arbejde, det måtte kunne bruges til noget. Og hvis jeg samtidig kørte 100% nul slik, sodavand, is og chips, så måtte det da give noget?

Beslutningen var taget, fra januar 2015 skulle mit nye liv begynde. Mentalt var det et stort plus, at det ikke var en ”her-og-nu” ting jeg skulle i gang med. At jeg havde et par måneder til at forberede mig og begynde at glæde mig. Det er generelt min opfattelse, at det er sådan ting oftest lykkedes for mig: velovervejet og velforberedt.

Januar 2015 ankom.. 

.. Og jeg hoppede op på min gamle havelåge, som lige havde været et smut til cykelsmeden og blevet klargjort, efter at have stået stille i 3 år. De første par uger var jo fantastiske - topmotiveret og med massere af gåpåmod. Jeg cyklede ind på arbejde, og tog cyklen med hjem i toget om eftermiddagen. Stille og roligt kom jeg i noget, der kunne minde om en form, og herefter begyndte jeg også at cykle hjem. Efterhånden kom jeg i så god form, at jeg kunne køre fra de fleste på cykelstierne, på nær “de store mænd på de rigtige cykler”, som jeg plejede at sige til min mand. Vi kender jo alle sammen til det med ikke at ville overhales, når vi triller derud af på de københavnske cykelstier.

Efter nogle måneder ankom foråret, og jeg fik mod på at hoppe på cyklen i weekenderne også.

Det var ikke nogle vanvittige lange ture i starten, vel omkring 25 km. Men det var 25 km, som jeg måneder forinden aldrig ville have kunne køre, eller for den sags skyld have lyst til at køre. Ofte havde jeg en skøn podcast i ørerne, og jeg så det som “mig” tid, hvilket jo godt kan være tiltrængt i et lille hus med mange mennesker. Jeg begyndte faktisk at elske mine ture.

Sommeren 2015 ankom..

..Og nu med ture på i alt 5060 km, og efter et par måneders ”piveri” over at have så tung en cykel, traf vi beslutningen om, at nu skulle raceren købes. Jeg glædede mig som et lille barn over at skulle få cyklen i mine hænder, og den oversteg langt mine forventninger ift. cykeloplevelsen. Hvis man kan elske at cykle lange ture på en 21 kilo tung havelåge, så er oplevelsen nærmest ubeskrivelig på en 9,5 kilo let racer. Man får jo nærmest superkræfter på sådan en lille let fyr og cykling blev nærmest som en leg.

Sommeren lang kørte jeg hver dag til og fra arbejde plus 1 lang tur i weekenderne, og kiloene raslede af mig. Jeg kunne køre i et rigtig godt tempo og kørte efterhånden ret lange ture. Men jeg savnede nogle at dele min interesse med. Cykling er ikke helt som fodbold, hvor man som regel altid kan finde nogle, der har noget at sige. Og lets face it, det er en mandsdomineret sport

En dag sendte en god ven mig et link til et Facebookopslag om cykelklubben Velo Pavé i Farum, der afholdt træning udelukkende for kvinder. Jeg så straks min mulighed for at ”netværke”, og for at lære noget teknik. Træningen blev opdelt så der var plads til alle, både dem der var helt nye på en racercykel, dem der godt kunne cykle på raceren, men som ingen eller meget lidt teknik havde, og så naturligvis for de garvede racertøser der bare drønede derudaf. Tanken tiltalte mig meget, fordi det vigtigste for klubben var at skabe cykelglæde hos hver enkel kvinde, og at alle følte, at der også var plads til dem.
Det er skønt at se, at der er kvinder i alle aldre og alle former, og at alle støtter godt op om hinanden. Der er altid en god kop kaffe eller te efter træning, og er vi heldige, er der også en lille kage og tid til en lille hyggesnak. Netværksdelen er i højsædet, og det kan de fleste kvinder jo godt lide.

Mine gode råd til andre

  • Start i det små - Er der for langt til arbejde? Så tag den med i toget, og hop af et par stationer før, eller tag bilen med cyklen bagpå, parker den et sted og nap cyklen det sidste stykke.
  • Udvid din cykeldistance stille og roligt og måske du en dag finder dig selv cykle hele vejen. Det behøver ikke ende op som med mig, der er bidt af en gal cykelmyg - mindre kan også gøre det.

Men det drejer sig bare om at komme i gang, komme ud og bevæge sig lidt. Og der er cykling jo perfekt, hvor man kan gøre trille i ens helt eget tempo og selv bestemme hvornår man er klar til mere.

Her er jeg i dag

Jeg fræser rundt på min cykel alle steder jeg kan komme til. Forårets første løb er allerede kørt og foreløbigt yderligere 5 er planlagt, samt endda et lille mini triathlon er booket. En situation jeg aldrig havde drømt om, eller for den sags skyld havde ambitioner om, den weekend i oktober 2014 hvor jeg så et billede af mig selv og tænkte: ”Ej nu må det være nok, noget skal ske”.

Min store livsstilsændring

Min store livsstilsændring

Når jeg kigger tilbage på hele forløbet, så har det vigtigste været at tage det i hele i mindre overskuelige skridt. Planlægningen af den store livsstilsændring var noget, som jeg mentalt kunne forberede mig på og jeg tog de fysiske udfordringer i små skridt og langsomt øgede niveauet.

På den måde kørte jeg ikke træt i det, og led ingen fysisk overlast. Der er røget 23 kilo fedt og kommet nogle kilo muskler på min krop, så mange har naturligvis set min fysiske forandring og har spurgt hvad jeg har gjort. Og mit svar er altid det samme: Droppet de søde sager og taget cyklen i stedet for bilen/toget/bussen. Jeg forsøger altid at motivere andre til at gøre det samme.

Vil du i gang med at cykle ligesom Therese?

Vidste du, at der findes specieldesignede racercykler til kvinder? Herunder er et lille udpluk, men bare rolig - vi har mange flere!

Se alle cykler her