Test: Batavus Luca Ego elcykel

Sabrina har gennem fire måneder testet en Batavus Luca Ego elcykel og en Thule Yepp Nexxt Maxi barnestol. Her kan du læse om hendes oplevelser og erfaringer med elcyklen.

Generel Information

Tester: Sabrina Diget Søndergaard (og datteren Frederikke)
Alder: 34 år
Behov: Cykler 15 km til og fra arbejde hver dag, og henter og bringer det yngste barn
Produkt: Batavus Luca Ego elcykel


Batavus Luca Ego elcykel

Samlet vurdering: 
Cyklens komfort: 
Cyklens design:
Brugervenlighed: 
Køreglæde: 
Lever produktet op til din forventning: 
Vil du anbefale produktet til en ven: "Helt bestemt, det har jeg allerede gjort!"

Afhentning i Fri BikeShop Skanderborg

Onsdag d. 18. april, blot 2 dage efter jeg fik besked om, at jeg var udvalgt som Fri-villig tester af den super lækre Batavus Luca Ego, blev jeg ringet op af Fri BikeShop Skanderborg. Min cykel var klar til afhentning. Personalet var søde, imødekommende og yderst informative vedr. min nye cykel, prøvning af hjelm og serviceaftaler osv.

Min nye Batavus Luca Ego

Jeg er virkelig imponeret over min Batavus Luca Ego elcykel. Den er hurtigt blevet ikke bare min, men også mandens favorit transportmiddel herhjemme. Elcyklen er super dejlig, når man lige mangler noget til aftensmaden eller hvis man skal en hurtig tur til bageren søndag morgen. Vi bruger den også rigtig meget til at hente og bringe vores yngste barn på.

Turen til og fra arbejde

Jeg er virkelig glad for, at tage turen på 15 km på arbejde. Den kører virkelig godt, sadlen er lækker blød og affjedringen gør at man ikke få alle de små stød/jag i ryggen, når man som jeg kører på mange forskellige slags underlag. Jeg kommer frem uden at være gennemblødt af sved, og mine ben bliver ikke ømme af at tæske op og ned af alle bakkerne - det er fantastisk.

Er der noget du savner ved cyklen?

Minusser ved elcyklen og barnestolen er der ikke mange af. Min første tanke vedr. styrets låsefunktion var: ”hvad pokker skal jeg bruge det til?”, men det fandt jeg hurtigt ud af. Hvis jeg ikke låser styret, når jeg f.eks. har min arbejdstaske i kurven, så vælter cyklen meget let. Men når man låser styret, som jeg i ren rutine gør nu, ja så vælter cyklen ikke og den står meget stabilt.

Batteriet

Jeg har altid fuld hjælp fra motoren, det vil sige ”turbo”, men på trods af det, holder opladningen længe. Jeg kan godt cykle til og fra arbejde to gange på en opladning og det er altså 60 km.

Brugervenlighed

Cyklen er generelt meget nem at finde ud af i forhold til at skrue op og ned for hastigheden/motorens hjælp og til at tænde og slukke lyset som bruger batteriets strøm, så man kan altid tænde for lyset (hvis man husker at lade cyklen op). Jeg er stor fan af det indbyggede system, jeg er nemlig typen, der glemmer cykellygterne. Det er dog lidt dumt, at man kan slukke for cyklen når man kører på den, men ikke tænde den igen før du holder stille. Jeg kom nemlig ved en fejl til at slukke, da jeg lige skulle indstille trip funktionen.

Specifikationer - Batavus Luca Ego

Årgang2018
ModelBE100733_h
StelAluminium
Dæk700x35C
Gear7
BremserFodbremse og rullebremse
SkiftegrebShimano Nexus
BagagebærerJa
LåsJa
LysJa
SkærmeJa
KurvJa
SkærmeJa
StøttebenJa
BatteriBosh Li-ION
Watt-timer396 wh
MotorBOSCH Active Line Centermotor
Mød vores testperson

Mød vores testperson

"Jeg er en yderst aktiv kvinde på 34 år, mor 3 til mindre børn og arbejder til dagligt som sygeplejerske på akutafdelingen / skadestuen på Regions Hospitalet Horsens.

Jeg bor i Hovedgård som ligger 14 km fra hospitalet i Horsens. Jeg kan derfor ikke nå at cykle på en alm. cykel til og fra arbejde, da jeg også skal nå at hente og bringe børn.

Min store drøm har i flere år været en elcykel. Jeg vil cykle på den hver dag, selv når jeg skal møde i nattevagt kl. 23.00 og hjem igen næste morgen kl. 7.00 og i alt slags vejr, der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.

Min vej til arbejde indeholder lidt af hvert, der er bakker både op og ned, landevej og små veje på landet og cykelsti i byen. Cyklen vil blive testet på livet løs.

PS: Min yndlingsfarve er blå, min bil er blå og min uniform er blå… Det blå lyn – Det er bare mig"

Interesseret i elcykler?

Elcykler giver dig medvind på cykelstien.

Se udvalg