Test: INNERGY cykeltøj

"Det sidder virkelig godt på kroppen og har også et design, der gør at det sagtens kan bruges som søndagsuniform"

Innergy cykelsæt test

En Fri-villig test af Morten

Vores Fri-villige tester, Morten, har testet to sæt cykeltøj fra henholdsvis INNERGY og INNERGY+ i en periode på to uger. Herunder kan du se og læse hans vurdering af de to forskellige sæt cykeltøj. 

Test af to sæt cykeltøj - hvorfor?

Morten har testet to sæt cykeltøj - et sæt fra mærket INNERGY og et sæt fra INNERGY+. Denne test er lavet for at holde produkterne op mod hinanden, og for at teste om Morten kan mærke en forskel i kvaliteten af de to forskellige mærker. Nedenfor finder du dermed en anmeldelse af hvert sæt cykeltøj, som kan hjælpe dig med at vælge dit næste cykeltøj. 

Produkt i fokus - INNERGY cykeltøj

INNERGY cykeltøj sættet består af en cykeltrøje og et par cykelshorts. Cykeltrøjen fra INNERGY er ideel til både hverdagens træning og cykelturen i fritiden. Cykeltrøjen er fremstillet i et hurtigtørrende materiale, som gør den behageligt at træne i. Derudover har den tre lommer på ryggen og en antislip kant, der forhindrer at trøjen glider op, når du cykler og sørger for at den bliver siddede korrekt under hele cykelturen. 

Cykelshortsene fra INNERGY er ideelle til både korte og lange ture på cyklen. I shortsene er en komfortabel indbygget pude, som er fremstille med et gelindlæg, der absorberer stød fra underlaget på din cykeltur. Det gør at din krop slapper mere af, du får en mere behagelig tur og giver dig mulighed for at fokusere 100% på at træde i pedalerne.

Se INNERGY cykeltøj her

Første indtryk

"Begge sæt sidder godt på kroppen, dog sidder INNERGY trøjen lidt mere løst om ærmerne, mens INNERGY+ virker mere ”race ready” og aerodynamisk uden at det går på kompromis med komforten." 

MØD VORES TESTER

Jeg hedder Morten og er 35 år gammel. Jeg har været fascineret af cykelsporten siden jeg var omkring 10 år - begyndende med Tour de France i fjernsynet og efterfølgende ud på cyklen med de andre børn i kvarteret, hvor vi legede at vi var Riis, Ulrich eller Virenque.

For ca. 7 år siden købte jeg min første racercykel uden at tænke videre over, at det er mindst lige så vigtigt at have noget lækkert og komfortabelt cykeltøj på. Igennem de seneste år, har jeg prøvet en del forskelligt cykeltøj, alt fra billigt Kina tøj fra Wish, til de dyrere mærker der er på markedet.

Jeg cykler mellem 6000 og 8000 km om året på motionist niveau, men vil som så mange andre gerne køre lidt løb en gang imellem og gerne så hurtigt så muligt. Jeg elsker den ro og den frihed det giver at sidde på cyklen.

Min test af cykelstøjet fra INNERGY

Jeg har nu fået æren af at teste 2 forskellige sæt cykeltøj fra mærket INNERGY som er Fri BikeShops eget mærke inden for cykeludstyr.

Efter at have testet INNERGY sættet er jeg kommet frem til at min samlede vurdering af sættet er 3 stjerner. Det er noget rigtig fint cykeltøj, hvis man lige er startet op med cykling eller man skal have et sæt til de lidt mere rolige ture i hverdagen. Pasformen er rigtig fin på shortsene mens trøjen er lidt løs i det.

Sættet er af god kvalitet og virker holdbart. Hvor trøjen er lidt poset og stor i størrelsen, er det noget helt andet med cykelshortsene. De er af rigtig god kvalitet. De sidder godt, puden er god, selerne sidder godt og er meget behagelige at have på. Trøjen har bagpå 3 store lommer, så der er rigeligt med plads til de forskellige ting, som man har brug for på en længere tur. Var trøjen af samme kvalitet som shortsene, ville vurderingen klart have været 4 stjerner.

 


Min anmeldelse af INNERGY cykeltøj


Samlet vurdering:

Min forventning til dette sæt, da jeg først så det og derefter gik ind på hjemmesiden for at tjekke prisen, var at dette sæt tøj var til begynderen. Efter at have testet sættet er jeg af samme overbevisning. Er du lige startet med cykling - eller mangler du et forholdsvist billigt sæt cykeltøj, der ikke går på kompromis med kvaliteten, er det her sæt det helt rigtige valg for dig. Shortsene er super og dækker de flestes behov mens trøjen er rigtig fin til de rolige ture.

Trøje:

Shorts:

Fleksible seler:

Antislip bånd:

 


 

Produkt i fokus - INNERGY+ cykeltøj

INNERGY+ cykeltøj sættet består af en cykeltrøje og et par cykelshorts. Cykeltrøjen fra INNERGY+ er fremstillet i høj kvalitet. Den sorte cykeltrøje har korte ærmer og en antislip kant der hjælper til at holde trøjen fast, så den ikke glider op, når du cykler. Trøjen er behagelig at have på og er fremstillet i en åndbar kvalitet, der øger komforten. Bagpå er der refleksdetaljer, der øger din synlighed i mørket.

Cykelshortsene har antislip kanter ved benene, der medvirker til, at shortsene bliver siddende, hvor de skal. Puden i shortsene gør dem behagelige at have på i længere tid ad gangen og absorberer stød. Derudover er shortsene fremstillet i et åndbart og elastisk materiale, der føles let at have på og sikrer, at shortsene sidder helt tæt.

Se INNERGY+ cykeltøj her

Min test af cykeltøjet fra INNERGY+

Efter at have testet sættet, er jeg kommet frem til en vurdering der lyder på 5 stjerner. Det er et virkelig lækkert sæt der sagtens kan måle sig med dyrere og mere kendte mærker. Pasformen er rigtig god og man kan både se og mærke at kvaliteten er i top. Designet er flot og stilrent. Udover de 3 store lommer bagpå trøjen, er der en ekstra lomme med lynlås, hvor man f.eks. kan have sine nøgler og kreditkort. Det er en fed og brugbar detalje.

Trøjen har en fin antislip kant, der gør at den bliver siddende. Shortsene har både en rigtig god pude, rigtige gode og fleksible seler, der sidder perfekt samt antislip kant, der gør at de sidder perfekt.

Det eneste minus Jeg kan finde ved shortsene, er at nogle af de hvide dutter, der sidder i antislip linjen drysser af. Det er ikke voldsomt, men dog lidt irriterende. Det er dog ikke noget, der gør at jeg vil ændre min samlede vurdering på 5 stjerner. 

 


Min anmeldelse af INNERGY+ cykeltøj


Samlet vurdering:

Min forventning da jeg modtog dette sæt og efterfølgende så prisen, var at dette sæt ville kunne måle sig med tøj i samme prisklasse og derfor ville være af høj kvalitet. Efter at have testet det, er jeg overbevist. Det her er et virkelig godt sæt cykeltøj af meget høj kvalitet. Det sidder virkelig godt på kroppen og har også et design, der gør at det sagtens kan bruges som ”søndagsuniform”. Jeg synes at prisen er meget fair. Her får man et sæt cykeltøj, der ligger i den høje ende af skalaen kvalitetsmæssigt. Jeg vil klart anbefale dette sæt.

Trøje:

Shorts:

Fleksible seler:

Antislip bånd:

 


 

Interesseret i INNERGY+ cykeltøj?

Se alt vores cykeltøj fra INNERGY+

Se INNERGY+ cykeltøj