1. AFTALEGRUNDLAG
Disse vilkår gælder ved indgåelse af aftale om FRI BIKESMART mellem Fri Selskabet ApS, CVR: 37236187
("FRI BikeShop") og en forbruger ("Kunden").
1.1 Vilkårene udgør sammen med FRI BikeShops faktura og servicehæfte det fulde aftalegrundlag mellem FRI BikeShop og Kunden.
2. BESKRIVELSE
2.1 FRI BIKESMART er en servicepakke, der udbydes af FRI BikeShop i forbindelse med kunders køb af en cykel hos FRI BikeShop.
2.2 FRI BIKESMART består af:
3. ABONNEMENTSBETALING
3.1 Prisen for den cykel, som Kunden har købt i forbindelse med købet af FRI BIKESMART, betales af Kunden til FRI BikeShop i henhold til særskilt aftale herom.
3.2 Den samlede pris for FRI BIKESMART afhænger af, hvilken type cykel, der er købt i forbindelse med indgåelsen af serviceaftalen, og denne pris vil fremgå af særskilt prisskilt samt FRI BikeShops faktura.
3.3 FRI BIKESMART betales som en abonnementsløsning, således at serviceaftalen og abonnementsbetalingerne løber over 36 måneder, jf. også pkt. 4.1. Den månedlige abonnementsydelsen skal betales til FRI BikeShop via den abonnementsydelse, som Kunden og FRI BikeShop indgår aftale om, herunder opkrævning via MobilePay eller faste månedlige kortopkrævninger, så ydelsen trækkes automatisk direkte fra den af Kunden anviste konto, eller på det kontonummer, der fremgår af FRI BikeShops faktura.
3.4 Opkrævningen af abonnementsydelsen foregår forud. Eksempel: Kunden får oprettet en serviceaftale d. 8. november – betalingsmiddel opsættes via det link der sendes til kunden på SMS, hvorefter Fri BikeShop vil forsøge at trække beløbet. Denne betaling dækker for perioden 8. november til 8. december. Bemærk at det kan tage op til 48 timer før betalingen går igennem.
3.5 Eventuelt ekstra tilbehør, som købes sammen med cyklen, betales sammen med cyklen og afregnes ikke som led i den løbende abonnementsbetaling for FRI BIKESMART.
4. PERIODEN
4.1 FRI BIKESMART aftalen løber i 36 måneder fra købsdatoen, som fremgår af fakturaen udstedt i forbindelse med købet.
4.2 Når der er forløbet 24 måneder fra købsdatoen, og abonnementsydelserne for denne periode er betalt, kan Kunden udnytte BYT-TIL-NY, som omtalt i afsnit 8, hvorefter der indgås en ny FRI BIKESMART aftale, som løber i 36 måneder fra købsdato for den nye cykel. Den nye FRI BIKESMART aftale indgås på de til enhver tid gældende vilkår for nye FRI BIKESMART aftaler.
4.3 Såfremt Kunden ikke udnytter BYT-TIL-NY, fortsætter FRI BIKESMART aftalen indtil udløb af de 36 måneder fra købsdato, jf. afsnit 4.1.
5. LIVSTIDSSERVICE
5.1 I hele cyklens levetid er cyklen dækket af "FRI Livstidsservice". Såfremt aftalen om FRI BIKESMART vedrører en ladcykel, kan FRI Livstidsservice alene udnyttes ved den FRI BikeShop forhandler, med hvem aftalen om FRI BIKESMART er indgået. Såfremt aftalen om FRI BIKESMART vedrører en anden type cykel, kan FRI Livstidsservice udnyttes ved de til enhver tid værende FRI BikeShop forhandlere ("FRI BikeShop Forhandler"). FRI Livstidsservice omfatter følgende:
6. PERIODEMÆSSIGT EFTERSYN
6.1 FRI BIKESMART indeholder et abonnement på periodemæssigt eftersyn, som løber i 36 måneder fra købsdatoen ("Abonnementsperioden"). I Abonnementsperioden vil cyklen blive indkaldt til service med nedenstående intervaller, hvor cyklen gennemgås i overensstemmelse med de ifølge servicehæftet fastlagte retningslinjer:
6.2 Ved de i afsnit 6.1 nævnte intervaller vil Kunden vederlagsfrit få foretaget udskiftning af cyklens sliddele i det omfang dette af en FRI BikeShop Forhandler vurderes nødvendigt som følge af almindeligt slid. Batteriet kan dog alene udskiftes, hvis batteriets spænding ligger uden for normal-området, og Kunden har behandlet batteriet efter producentens forskrifter, som udleveres sammen med cyklen.
Sliddele som alene har kosmetiske fejl, f.eks. ridser, udskiftes ikke. Pludseligt opståede skader, f.eks. skader som følge af at cyklen vælter, bliver påkørt, er involveret i færdselsuheld, udsat for hærværk eller lignende, anses ikke for almindeligt slid. Reparationer og udskiftninger, der er dækket af en forsikring (eks. indboforsikring, cykelforsikring eller en modparts ansvarsforsikring), anses ikke for almindeligt slid.
6.3 Såfremt sliddele i Abonnementsperioden ikke længere er funktionsdygtige, og dette vurderes at være en følge af almindeligt slid, vil sliddelene kunne udskiftes vederlagsfrit af en FRI BikeShop Forhandler. Kunden bedes rette henvendelse til en Fri BikeShop forhandler, straks Kunden konstaterer, at cyklen ikke er fuldt funktionsdygtig.
6.4 Periodemæssigt eftersyn kan udføres af en FRI BikeShop Forhandler, som forhandler eller har forhandlet samme type cykel, som FRI BIKESMART omfatter. Såfremt der er tale om FRI BIKESMART med køb af en cykel, der (i) ikke føres af kæden og/eller (ii) en cykel, der ikke har indvendige gear og/eller (iii) er en ladcykel, er periodemæssigt eftersyn afgrænset til den FRI BikeShop Forhandler, med hvem aftalen om FRI BIKESMART er indgået.
6.5 Såfremt den købte cykel bortkommer, f.eks. som følge af tyveri, vil værdien af den resterende del af abonnementet på periodemæssigt eftersyn (afsnit 6), kunne anvendes som rabat ved køb af en ny FRI BIKESMART aftale, således at de resterende måneder af det eksisterende abonnement fragår i prisen for det nye abonnement på periodemæssigt eftersyn.
Eksempel: Mister Kunden sin cykel 12 måneder efter indgåelsen af en FRI BIKESMART aftale, vil Kunden kunne indgå en ny aftale om FRI BIKESMART, hvor der alene betales 1/3 af den sædvanlige pris for periodemæssigt eftersyn.
6.6 Såfremt serviceintervallerne i afsnit 6.1 ikke overholdes, bortfalder retten til at udnytte BYT-TIL-NY i afsnit 8.
7. OPSIGELSE AF PERIODEMÆSSSIGT EFTERSYN
7.1 Abonnementet på periodemæssigt eftersyn kan opsiges med et varsel på 1 måned til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Dvs. aftalen har en bindingsperiode på ca. 6 måneder. Opsigelse skal ske enten skriftligt til FRI BikeShop eller ved personlig henvendelse til FRI BikeShop.
7.2 Opsigelse af abonnementet på periodemæssigt eftersyn medfører, FRI BIKESMART aftalen samt fremtidige abonnementsbetalinger ophører, og at BYT-TIL-NY (afsnit 8) ikke kan anvendes.
7.3 Når FRI BIKESMART aftalen er ophørt, kan Kunden ikke på et senere tidspunkt kræve abonnementet genoptaget, uanset om Kunden betaler de abonnementsydelser, der ville være forfaldet i den mellemliggende periode.
8. BYT-TIL-NY
8.1 Kunden har mulighed for at tilbagelevere den købte cykel og påbegynde en ny FRI BIKESMART aftale, når der er forløbet 24 måneder fra købsdatoen, og abonnementsydelserne for denne periode er betalt, ("BYT-TIL-NY"). De resterende abonnementsydelser, der på tidspunktet for Kundens udnyttelse af BYT-TIL-NYT endnu ikke er forfaldne, afskrives af FRI BikeShop.
8.2 BYT-TIL-NY indebærer, at den købte cykel tilbageleveres til en FRI BikeShop Forhandler, hvor der samtidig indgås en ny FRI BIKESMART aftale på en ny cykel for en periode på 36 måneder som beskrevet i afsnit 4. Hvis den tilbageleverede cykel er en ladcykel, kan BYT-TIL-NY alene udnyttes ved den FRI BikeShop Forhandler, med hvem aftalen om FRI BIKESMART er indgået. Den nye FRI BIKESMART aftale indgås på de til enhver tid gældende vilkår for nye FRI BIKESMART aftaler, og til den pris, der er gældende for den relevante cykel.
8.3 Kunden modtager ca. 23 måneder efter indgåelse af aftale om FRI BIKESMART en e-mail fra FRI BikeShop med besked om, at BYT-TIL-NY kan udnyttes ved henvendelse til en FRI BikeShop Forhandler, hvis Kunden har givet samtykke hertil.
8.4 Udnyttelse af BYT-TIL-NY forudsætter følgende:
8.4.1 At den tilbageleverede cykel har overholdt samtlige serviceeftersyn i henhold til afsnit 6.1, samt at abonnementet på periodemæssigt eftersyn ikke er opsagt. Denne i pkt. 8.4.1 nævnte betingelse gælder ikke for børnecykler.
8.4.2 At den tilbageleverede cykel alene har været anvendt efter almindelige forskrifter til det formål, som cyklen er egnet til. Dette betyder f.eks., at en almindelig cykel ikke må have været anvendt til mountainbikekørsel eller lignende.
8.4.3 At den tilbageleverede cykel afleveres i god stand og uden skader eller øvrige mangler bortset fra almindeligt slid og ælde.
8.4.4 At Kunden inden for rimelig tid har rettet henvendelse til en FRI BikeShop Forhandler i tilfælde af, at cyklen har været udsat for en skade eller ikke er 100 % funktionsdygtig.
8.4.5 At faktura og servicehæfte medbringes og servicehæftet afleveres til en FRI BikeShop Forhandler sammen med den tilbageleverede cykel.
8.4.6 At Kunden har betalt alle forfaldne abonnementsydelser rettidigt.
8.4.7 Hvis aftalen om FRI BIKESMART omhandler en ladcykel, at den nye FRI BIKESMART aftale indgås med den FRI BikeShop Forhandler, med hvem aftalen om FRI BIKESMART er indgået.
8.5 Evt. ekstra tilbehør monteret på cyklen, der tilbageleveres, afmonteres og monteres på den nye cykel eller - såfremt montering på den nye cykel ikke er mulig eller hensigtsmæssig - udleveres ekstra tilbehøret til Kunden.
8.6 Såfremt BYT-TIL-NY ikke udnyttes, fortsætter FRI BIKESMART frem til udløb 36 måneder efter købsdato.
9. REKLAMATION
9.1 Købelovens mangelsregler finder anvendelse, herunder lovens regler om 2 års reklamationsret i forbindelse med Kundens køb af cyklen. FRI BIKESMART udgør en serviceydelse og er ikke omfattet af købelovens reklamationsret.
9.2 Opdager Kunden en fejl eller mangel ved cyklen, skal Kunden snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte FRI BikeShop og forklare, hvori manglen eller skaden består. Ved for sen reklamation bortfalder Kundens krav.
9.3 Lider cyklen af en mangel, vil FRI BikeShop foretage reparation eller alternativt foretage omlevering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for FRI BikeShop. FRI BikeShop forbeholder sig retten til at levere en anden cykel af tilsvarende kvalitet og karakteristika, hvis den mangelfulde cykel er udgået af sortimentet.
9.4 Er Kundens reklamation uberettiget, kan FRI BikeShop kræve omkostninger til undersøgelse, omlevering og/eller reparation betalt af Kunden.
9.5 Forkert anvendelse og/eller tilsidesættelse af brugsanvisninger eller retningslinjer fra FRI BikeShop eller producenten af cyklen udgør ikke en mangel, og mangelskrav bortfalder ved ændringer eller fejlindgreb udført af Kunden.
9.6 Hvis Kunden og FRI BikeShop ikke kan nå til enighed om Kundens reklamation, kan Kunden indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se www.kfst.dk.
10. KLARGØRING OG LEVERING
10.1 Klargøring af cyklen kan tage 2-8 hverdage, og såfremt cyklen skal bestilles hjem fra et centralt lager, kan dette tage yderligere 2-8 hverdage. Det kan således tage op til 8 hverdage fra aftalen om FRI BIKESMART indgås, til cyklen kan udleveres til Kunden.
10.2 FRI BikeShop kan konkret have længere klargørings- og leveringstider, som vil blive oplyst i forbindelse med købet.
10.3 Cyklen udleveres i FRI BikeShops fysiske butik, hvis der ikke konkret er aftalt andet.
11. MISLIGHOLDELSE
11.1 FRI BikeShop og Kunden kan hver især ophæve FRI BIKESMART aftalen ved den anden parts væsentlige misligholdelse af aftalen.
11.2 Manglende abonnementsbetaling anses som væsentlig misligholdelse, og vil berettige FRI BikeShop til at ophæve aftalen uden yderligere varsel. Såfremt Kunden er i misligholdelse med én månedlig abonnementsydelse, vil FRI BikeShop dog sende en rykker med mulighed for at udbedre betalingsforsinkelsen, inden FRI BikeShop eventuelt ophæver aftalen.
11.3 Er FRI BIKESMART aftalen ophørt som følge af misligholdelse, kan Kunden ikke på et senere tidspunkt kræve abonnementet genoptaget, uanset om Kunden betaler de abonnementsydelser, der ville være forfaldet i den mellemliggende periode, jf. pkt. 7.3.
12. PERSONDATA
12.1 Fri Selskabet ApS, CVR: 37236187 behandler dine personoplysninger med henblik på at gennemføre købet og oprette serviceaftale.. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og dine rettigheder, f.eks. din ret til indsigt, i vores persondatapolitik, som du kan finde på følgende link.
13. BEGRÆSNINGER FOR ERHVERVSBRUG
13.1 Kunden er ikke berettiget til at benytte cyklen til nogen form for erhvervskørsel, hvor cyklen er det primære transportmiddel (herunder men ikke begrænset til budcykling og transport-cykling), såfremt FRI BIKESMART-aftalen skal være gældende. Kunden skal sikre, at cyklen ikke anvendes til en sådan erhvervsmæssig brug i FRI BIKESMART-aftalens løbetid. Ved FRI BikeShops vurdering af, om cyklen er blevet anvendt til erhvervskørsel, kan der særligt lægges vægt på bl.a. cyklens mærkning og udstyr, antal gennemførte kilometer, antal gennemførte batteriladninger og tegn på ekstraordinær slid af de bevægelige dele.
13.2 Anvendes cyklen til erhvervskørsel som beskrevet ovenfor under afsnit 13.1, er Fri Selskabet ApS, CVR: 37236187 berettiget til at opkræve yderligere betaling for de serviceydelser, som indgår i FRI BIKESMART og skulle have være dækket af denne aftale, hvis FRI BIKESMART var anvendt til privat brug.