Med tæt på 100 butikker og over 40 års erfaring hjælper vi danske cyklister med alt fra personlig rådgivning til nøje udvalgte cykler og services, så hver cykeltur bliver en oplevelse

Ligesom de bedste briller fås hos optikeren, får du de bedste cykler hos cykelhandleren. Fri BikeShop er Danmarks største kæde af cykelforretninger med tæt på 100 butikker fordelt over hele landet - og vi er alle vilde med cykler!
Siden 1985 har vi som kæde arbejdet med cykler hver dag, og vi har derfor over 40 års erfaring med at hjælpe kvalitetsbevidste danske cyklister til både hverdagen og fritiden.
Vi startede som Fri Cykler, og selvom vi undervejs er blevet til Fri BikeShop, lever ånden fra Fri Cykler stadig videre.
Den handler om passionen for cykler, glæden ved frihed på to hjul og troen på, at cykling skal være tilgængeligt for alle, uanset alder, behov eller formål. Det er den ånd, der stadig driver os hver dag, både i butikken og online.

Vi giver dig lokal rådgivning og nøje udvalgte produkter for den bedste cykeloplevelse

At kunne opleve cykler fysisk gør en kæmpe forskel. Vores butikker giver dig mulighed for at se, røre og prøvekøre cykler - og ikke mindst få personlig rådgivning fra eksperter, der brænder for cykling. Vi mener den lokale tilstedeværelse skaber tryghed, giver bedre vejledning og gør det muligt for dig at finde præcis den cykel, der passer til dine behov og drømme.

Vi ønsker, at du kan finde alt, hvad du behøver til cykling ét sted. Derfor tilbyder vi et nøje udvalgt sortiment af cykler - fra hverdag og transport til MTB og racercykler - samt tilbehør, beklædning, værksted og services. Uanset om du er nybegynder eller erfaren cyklist, skal vores udvalg og vores ekspertise hjælpe dig med at få mest muligt ud af hver tur.





Få personlig rådgivning, fleksible løsninger og unikke serviceaftaler, der sikrer, at din oplevelse bliver tryg, nem og inspirerende - fra første pedaltråd til din næste cykeltur.
Hos Fri BikeShop er alle vores butikker certificeret gennem Danske Cykelhandlere. Det betyder, at du som kunde kan føle dig helt tryg, når du køber ny cykel eller får din cykel serviceret hos os. Certificeringen "Tjekket og godkendt - din cykelfagmand" stiller høje krav til både værksted, rutiner og faglighed - krav vi lever op til og får kontrolleret løbende.

Som certificeret cykelforhandler skal vores mekanikere og værkstedsmedarbejdere løbende opdatere deres viden om nye cykeltyper, udstyr og teknologier. Derudover stilles der krav om et professionelt værksted med det rette værktøj, godkendte processer og styr på kvaliteten - hver gang der skrues på en cykel.
Certificeringen er samtidig din sikkerhed for, at du er dækket af Cykelbranchens Garantiordning, hvis der mod forventning skulle opstå uenighed omkring reparation eller køb. Det giver dig en tryg og reel behandling - også efter handlen.
Når du handler hos Fri BikeShop, kan du derfor altid gå ind ad døren i en hvilken som helst butik og vide, at du og din cykel er i hænderne på rigtige fagfolk med dokumenterede standarder. Kig efter den grønne hånd med tommel - så ved du, at kvaliteten er tjekket, kontrolleret og godkendt.
Fribikeshop.dk er en e-mærket netbutik, der giver dig adgang til Fri BikeShops brede udvalg af cykler, tilbehør, beklædning og services - direkte hjemmefra. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 24 timer på hverdage og sikrer, at din oplevelse som kunde er enkel, tryg og professionel.
Du kan altid skrive til os på kundeservice@fribikeshop.dk. Som e-mærket webshop har du desuden adgang til e-mærkets forbruger-hotline, når du handler hos os.
Oplev forskellen - før, under og efter dit køb