


Klassisk retro damecykel fra Batavus
Batavus Cambridge er en klassisk komfortabel cykel med oprejst køreposition og behagelige komponenter. Cyklen er udstyret med 7 indvendige gear fra Shimano Nexus, samt fodbremse. Ideelt for dig, der ønsker en god hverdagscykel til både bykørsel og hyggelige cykelture på stierne.
Komfortabel geometri med stel i aluminium
Cyklens stel er udformet i aluminium og har en behagelig geometri med højt styr, hvilket giver dig en oprejst køreposition. Det sørger for at du har minimal belastning på dine arme og din ryg, når du cykler afsted.
For at give damecyklen et stilfuldt og afrundet look, er kablerne ført indvendigt i stellet. Udover at det ser godt ud, beskytter det samtidig også kablerne fra snavs og grus, hvilket forlænger deres levetid.
Ekstraudstyr der får hverdagen til at hænge sammen
Batavus Cambridge er som standard udstyret med både kurv, lås, bagagebærer, styrlås, skærme og støtteben. Desuden kommer cyklen også med fastmonteret forlygte og baglygte, hvor forlygten er drevet via dynamo.
Med styrlåsen kan du samtidig holde styret stabilt når du stiller cyklen. Dermed sørger du for at styret ikke drejer rundt og vælter cyklen. Det er især brugbart, når du har tungere ting placeret ved styret, som f.eks. indkøbsposer i en kurv.
Del prisen op i mindre bidder
Skal du bruge en god klassisk damecykel til studie, arbejde, eller bare til hyggeture på cykelstien? Så er Batavus Cambridge måske cyklen lige for dig. Book en gratis prøvetur online og afprøv cyklen i din nærmeste Fri BikeShop. Her kan du også høre om mulighederne for delbetaling, hvis du vil dele cyklens pris op i mindre bidder.

Alle Batavus-cykler er lakeret med en yderst holdbar vandbaseret lak, som er blandet på producentens eget lakkeri i Holland. Derfor giver Batavus 5 års lakgaranti fra cyklens købsdato, hvis der mod forventning skulle opstå rustdannelse under lakken. Og skulle du være uheldig at vælte på din cykel og beskadige lakken, så kan du altid gennem Fri BikeShop bestille en lakstift i samme farve som cyklen, så risikoen for rustangreb bliver minimeret.