Kundeservice - Man-Fre 09-16

Tag cyklen: forbrænd kalorier, forbedr din kondition, og oplev følelsen af et sundere liv

Op på cyklen og smid kiloene hurtigt - cykling er vejen til et hurtigt vægttab

Fart, frihed og forbrænding...

Fart, frihed og forbrænding...

Det er ikke kun mændene, der kan give den gas på cyklen. Kvinder har i højere grad fået øjnene op for cykling, og det er ikke uden grund! En god omgang cykeltræning er nemlig en ekstrem effektiv og hurtig måde at tabe de overflødige kilo på sidebenene. 

Er du selv blevet bidt af sporten? Eller mangler du inspiration til at komme i gang?
Vi giver dig et overblik over, hvad en ordentlig cykeltræning kan gøre ved dig, din krop og dit sind, og kommer med nogle gode råd til, hvordan du holder motivationen i top. 

Drøn af sted på raceren og forbrænd kalorier

Er du typen, der elsker vind i håret og fart over feltet? Så er der ingen tvivl om at racercyklen kan blive din nye bedste ven. Og med en god og effektiv tur på den hurtige cykel, har du muligheden for at forbrænde et stort antal kalorier, uden efterfølgende at føle en voldsom trang til mere energi. 

Egentlig er regnestykket jo meget simpelt. Indtager du mere energi, end du forbrænder, vil den overskydende energi omdannes og lagres som fedtdepoter – vægten tipper til den forkerte side. Omvendt forholder det sig, hvis du indtager mindre energi, end kroppen forbrænder. Så tæres der på fedtdepoterne, og din vægt reduceres. 

En række undersøgelser har vist, at cykling er noget af det, der virker bedst mod overvægt og fedt/kolesterol i blodet. For ved at øge dit samlede fysiske aktivitetsniveau gennem cykling skruer du effektivt op for energi- og fedtforbrændingen – mens den forholdsvis lave intensitets træning med fokus på udholdenhed gør, at du får lettere ved at regulere appetitten, og dermed ikke føler trang til at spise mere efter endt træningspas. 

Er du interesseret i at finde ud af, hvor mange kalorier, du rent faktisk taber på din tur, kan du benytte vores kalorieberegner.

Fyr den af på MTB'en og opnå styrke

Synes du det er sjovere at køre i skoven, udfordre dig selv, og opføre dig halvt som et barn igen? Så er MTB-sporten lige noget for dig. Faktisk er MTB-sporten blevet rigtig populær i løbet af de seneste år, og kvinderne er også begyndt at få øjnene op for den sjove og spændende sport. 

Mountabiking byder i virkeligheden på mange forskellige variationer af sportsgrenen - dem kan du læse mere om her. Fælles for dem alle er, at du kører på en lidt tungere cykel - en MTB-cykel, der har en speciel affjedring, tykkere dæk og er generelt en mere robust cykel.
 
I forhold til hvad du får ud af en MTB-træning, kommer det igen meget an på, hvilken type MTB-kører du er. Kører du med fokus på udholdenhed, får du - ligesom det er tilfældet ved racercyklen - en forbedret kondition, du forbrænder kalorier, og styrker også din balance, idet der stadig vil være lidt udfordringer, når du kører i skovområder med ujævnt terræn. Er du i stedet lidt af en vovepels, og prøver dig selv og din cykel af i mere udfordrende terræn, så træner du faktisk din råstyrke, din balance, og din tekniske kunnen på en cykel bliver bedre. 

En god ide er, at kombinere de forskellige former for cykling - enten ved både at cykle på racercykel og MTB eller ved at fokusere på forskellige ting i hvert eneste træningspas. På denne måde skabes der mere variation i træningen og din motivation til at komme af sted bliver holdt ved lige. 
 

Opbyg din kondition med cykling

Om du cykler på racer, MTB eller en ganske almindelig citybike, er det vigtigt at huske, at du forbedrer din kondition på en effektiv og skånsom måde. Cykling er nemlig en skånsom sport, set i forhold til andre sportsgrene, hvor man ofte ser en del skader. Det betyder at de fleste eksempelvis har nemmere ved at cykle langt, end de har ved at løbe langt, fordi de ikke føler at cykling er ligeså hårdt for led osv. Dog skal man huske på, at for at kunne forbedre konditionen, skal man have fokus på ens puls. Du skal sørge for at holde en høj intensitet igennem hele turen, således at din puls konstant er høj. På denne måde forbedres din form betydeligt, uden at risikere samme slags overbelastningsskader, set ved feks. løb. 

Tag cyklen og bliv glad i låget

Udover at cykling kan forbedre din form og hjælpe dig med at tabe nogle kilo, fører sporten også til sundhed, som giver glæde og velvære. En god omgang cykelmotion frigiver nemlig endorfiner, der kan være med til at forebygge og behandle stress og give en følelse af lykke, succes og fornyet energi. Der er derfor ikke nogen undskyldning for at blive hjemme. Er du træt? Jamen så kan en rask cykeltur faktisk sørge for at du føler dig mere oplagt efterfølgende. 

10 gode grunde til, hvorfor du skal tage cyklen

10 gode grunde til, hvorfor du skal tage cyklen

  1. Du kan kombinere transport til og fra arbejde med træning på cyklen
  2. Du bliver fyldt med energi pga. frigivelsen af endorfiner i din krop
  3. Du forbrænder kalorier på en effektiv og skånsom måde 
  4. Din kondition forbedres markant ved træning minimum 3 gange om ugen
  5. Din forbedrer din råstyrke og tekniske kunnen på en cykel, ved at cykle på MTB
  6. Du vælger selv hvor, hvornår, hvor hurtigt og hvor langt du vil cykle
  7. Du får masser af frisk luft og oplever naturen fra en helt ny side
  8. Du kan cykle alene eller sammen med andre - du bestemmer selv!
  9. Cykling kan virke mediativt for nogle og hjælpe med at forbygge stresssymptomer
  10. Du kan cykle hele året rundt - bare husk den rette påklædning!
Mangler du stadig motivationen? Lad de aktive kvinder inspirere dig! 

Få gode tilbud

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du får tilbud, cykelviden og spændende inspiration. Du deltager samtidig i løbende konkurrencer.

Ved konkurrencer kan du også deltage ved at sende en mail her