INNERGY+ Hurricane MTB lygte - 2500 lumen
Det er stadig muligt at bestille varer gennem Click&Collect, men pga. corona, er det lige nu ikke muligt at købe varen på afhentningsstedet som normalt.
Når du gennemfører din Click&Collect-forespørgsel vil din valgte butik derfor kontakte dig med nærmere information om betaling og afhentning.
- Bytteservice, også i butik
- 14 dages fuld returret på onlinekøb
- Landsdækkende service
Super kraftig MTB lygte med 2500 lumen output, der lyser hele din vej op på selv de mørkeste dage. Hvad end du begiver dig ud på dit lokale mountainbike-spor eller kører på cykelstien i de tidlige vintermorgener, så er INNERGY+ Hurricane en eminent forlygte til dig, der ikke vil nøjes med at køre mens solen står højt.
Kraftig MTB lygte til dit full moon ride
Det er desværre ikke altid at solen skinner, men det bør ikke stoppe dig fra at komme ud på cyklen. Denne kraftige cykellygte er specielt designet til mountainbike-ryttere og gør det muligt at køre ud på de mørkeste singletracks om aftenen eller morgenen uden bekymringer. Med en lyseffekt på 2500 lumen er MTB lygten kraftigere end en typisk billygte, som normalt udsender omkring 2000 lumen.
Lyskeglen fra lygten har en god spredning og det er derfor ikke nogen udfordring at lyse skoven op, så du kan fræse ud på et full moon ride på din cykel. Det kompakte genopladelige batteri på 4400 mAh kan placeres lige hvor du vil på cyklen og giver dig op til 8 timers brændetid. Når du er færdig med din cykeltur, frakobler du bare det eksterne batteri, så du uden at fjerne lygten, kan oplade batteriet til din næste tur.
Lille lygte, stor styrke
Det er ikke uden grund at denne lygte er døbt Hurricane. For lige så kraftigt den lyser, ligeså robust og forberedt på de hårdeste omgivelser er den. Lygtehovedet er fremstillet i ekstremt holdbart fly-kvalitets aluminium og er vandtæt med en IPX6 beskyttelse – det vil sige at lygten kan modstå et stort tryk fra vandspuling, dog uden at kunne blive nedsænket i vand. Lygtehuset er desuden designet med en rillet overflade, som gør at den kraftige cykellygte får masser af nedkøling, når du cykler afsted.
Bag den ultra klare hærdede glaslinse er placeret 4 LED-dioder, som lyser med et output på i alt 2500 lumen, hvilket er måleenheden for mængden af lys der udsendes. MTB lygten giver dig 3 funktioner, som alle styres via den runde gummiknap på bagsiden af lygten.
Ved at trykke på knappen får du mulighed for at indstille lygten til enten 100%, til når skoven virkelig skal lyses op – 50% til passager der ikke kræver lige så meget lys og når du gerne vil spare lidt på batteriet – og blink-funktionen som er perfekt til turen frem og tilbage fra skoven, hvor det er vigtigt at være synlig og blive set i trafikken.
- Lyseffekt: 2500 lumen
- Brændetid: 3,5-8 timer afhængig af funktion
- 3 funktioner: 100% - 50% - Blink
- Lygtevægt: Ca. 130 gram
- Batterivægt: Ca. 230 gram
- Total ledningslængde: 115 cm
- Vandtæthed: IPX6-beskyttelse
- Genopladningstid til 100%: Ca. 5 timer
- Lovlighed: CE-godkendt til brug på cykelstien
Bygget til lange eventyr
Det 4-cellede lithiumbatteri med en kapacitet på 4440 mAh (milli ampere timer), giver lygten en brændetid på 3,5-8 timer. Du har derfor rigeligt med tid til at køre ud på de lange mountainbike-eventyr.
Når batteriet er ved at løbe tør, fortæller batteriindikatoren at du har omkring 20-30 minutter tilbage, før batteriet skal genoplades. Hold derfor øje med tænd/sluk-knappen, som vil lyse rødt, når batteriet kommer under 15%.
OBS: Bemærk at brændetiden kan variere ift. udetemperatur, batteriets opladningsgrad og alder.
Sådan bruger du cykellygten
Hurricane fra INNERGY+ er en lovlig cykellygte, som er godkendt til både gadebrug og off-road kørsel. Bare husk at peg lygten nedad, når du kører i trafikken, så det skarpe lys ikke blænder modkørende. Lygten monteres uden værktøj på enten styr, hjelm eller pandebånd med de medfølgende beslag.
- Montering på styr
Når lygten monteres på styret, benyttes enten det lille Ø22,2mm gummibånd, eller det større Ø35mm bånd til oversize styr, hvorefter lygten kan vippes op og ned efter behov, for at give dig det mest optimale lys. Lygtebeslaget til styret er udstyret med en riflet gummi bund som gør, at lygten forbliver solidt fastlåst på sin overflade og samtidig ikke ridser din cykel. Når lygten er sat i styrbeslaget, monteres batteriet på cyklens stel med det medfølgende velcrobånd og tilkobles til lygten med den vandtætte skruebespænding.
- Montering på cykelhjelm
MTB lygten kan også monteres på din cykelhjelm ved først at sætte hjelmbeslaget fast på hjelmen med velcrobåndet, hvorefter du med det mindste gummibånd kan sætte lygtehovedet fast. Når du skal forbinde lygten fra hjelmen til batteriet, anbefaler vi at du med den lange ledning på hele 115 cm i alt, enten lægger batteriet i baglommen på din cykeltrøje, eller fører ledningen ned i din rygsæk, hvor du kan anbringe batteriet.
- Montering som pandelampe
Det samme gælder sig for dig, der gerne vil tage lygten med ud på din vandretur, hvor du med det medfølgende pandelampe beslag, monterer lygten, tager pandebåndet på hovedet og placere batteriet i din rygsæk.
Indhold i kassen
- 1 x MTB lygte med 4 CREE XM-L2 U2 LED-dioder
- 1 x lithiumbatteri 4-cellet 4400 mAh 7.4V
- 1 x 220V oplader m. lysindikator (rød/grøn)
- 1 x justerbart hjelmbeslag
- 1 x justerbart pandebåndbeslag til f.eks. vandring
- 1 x gummibånd til montering: Ø22,2 mm
- 1 x gummibånd til montering: Ø35 mm
Vedligeholdelse
Med en IPX6 godkendelse er lygten vandtæt i en sådan grad, at du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt lygten bliver våd. Det betyder også at du ikke behøver at være lige så påpasselig når du renser lygten, hvis den er blevet mudret til efter din tur. Vi anbefaler at du benytter en opvredet klud og tørrer lygten grundigt af.
Både lygte og batteri har bedst af at blive afmonteret og opbevaret i stuetemperatur når du ikke bruger lygten, og har en genopladningstid til 100% på cirka 5 timer. Under opladning vil laderen lyse rødt og når batteriet er på 100%, vil den lyse grønt.
Hvad kan vi hjælpe med ?
DU KAN MÅSKE VÆRE INTERESSERET I
ANDRE HAR OGSÅ KØBT
Click&Collect - Find din nærmeste butik
CLICK&COLLECT I DEN VALGTE BUTIK
Når du sender din forespørgsel, vil butikken kontakte dig med henblik på at aftale hvornår du kan hente produktet. Fri Selskabet ApS er dataansvarlig og bruger kun dine oplysninger i forbindelse med din forespørgsel ud fra vores persondatapolitik. Butikken kan til enhver tid afvise forespørgslen. Forespørgslen til butikken er ikke at betragte som bindende tilbud fra fribikeshop.dk.