Køb dine julegaver nu og byt frem til d. 31. januar - Læs mere

FRI BIKESHOP I Nykøbing Mors SØGER SERVICEMINDED OG CYKEL-GLAD SÆLGER

Er du en smilende holdspiller, der er udadvendt og glad for cykler? Her har du muligheden for at få et job som sælger i Fri BikeShop Nykøbing Mors.
Fri BikeShop er en landsdækkende kæde af cykelforretninger med mange års faglig erfaring kombineret med nytænkende tiltag, hvilket danner grundlag for vores spændende udvikling.

Som sælger hos Fri BikeShop skal dit daglige mål være at give kunderne en god oplevelse og følelsen af, at de har fået en god service og det bedste produkt til at dække deres behov. Du skal være Fri BikeShops ansigt udadtil og være interesseret i, at butikken fremstår pæn og ryddelig. Du behøver ikke være cykelekspert, men have interessen i at lære mere om branchen og produkterne.

 

BLIV EN DEL AF DET LANDSDÆKKENDE FRI BIKESHOP-TEAM

Hos Fri BikeShop får du kollegaer og sparringspartnere i hele landet. Her bliver du en værdsat medarbejder med mulighed for at tage stor del i udviklingen og driften af butikken samt i at løfte hele kædens service og kvalitet.

Vi interesserer os for din udvikling og forventer, at du har lysten til at lære og blive endnu bedre til dit fag. Sammen med kollegaer fra hele landet tilbydes du kurser og deltagelse i Fri BikeShops årlige udstilling.

Sammen har vi et fælles mål om at skabe gode oplevelser og bygge stærke relationer til kunderne, som hver især skal opleve, at de er noget særligt. For at vi i fællesskab når målet, forventer vi, at hver enkel medarbejder er god til at samarbejde og naturligt tager del i vores gode og uhøjtidelige omgangstone.

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø
  • Frihed under ansvar
  • Gode kollegaer og en god omgangstone
  • Løbende videreuddannelse
  • Deltagelse i årlig udstilling


Vi forventer, at du:

  • Er kvalitetsbevidst
  • Er smilende og udadvendt
  • Er ansvarsbevidst og selvstændig
  • Er serviceminded og god til at samarbejde
  • Er positiv og bidrager til en god tone
  • Er en teamplayer, der kan og vil lære fra sig
  • Fleksibel og mødestabil
  • Behersker IT på brugerniveau


Vil du være en del af Fri BikeShop-teamet i Nykøbing Mors, butikkens udvikling og bidrage til et godt samarbejde, så send en ansøgning til info7900@fribikeshop.dk
Ansættelsesstart forventes når vi har fundet den rigtige
Du er også velkommen til at kontakte indehaver Peter Lund på 30668564, hvis du vil høre mere om den ledige stilling.

Bemærk! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.