Køb dine julegaver nu og byt frem til d. 31. januar - Læs mere

5 gode grunde til at køre med cykelhjelm

Har du svært ved at overbevise din kæreste, din kollega, din mor eller en anden du holder af til at køre med cykelhjelm? Så har vi 5 rigtig gode argumenter lige her.

Hvorfor køre med cykelhjelm?

Vi ønsker nok alle at komme sikkert ud og hjem. Især som cyklister, hvor vi som oftest er en smule mere sårbare. Selvom det ikke er lovpligtigt, er der generelt set i Danmark en forståelse om, at det er sund fornuft at køre med cykelhjelm, og ifølge flere internationale undersøgelser og Havarikommisionen, er der ingen tvivl om, at "cykelhjelme kan reducere skader på hovedet og i enkelte tilfælde betyde forskellen på liv og død".

Hvor mange kører med cykelhjelm

Vi danskere passer godt på os selv, ikke? Ifølge undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik har antallet af personer, der benytter cykelhjelm haft en positiv tendens siden starten af 00'erne. Danskerne benytter altså i stigende grad cykelhjelm, når de kører på cykel i trafikken. Faktisk viser den seneste undersøgelse at lige omkring 40% benytter cykelhjelmen i bytrafikken. Vi mener dog at det kunne være bedre. Derfor giver vi dig her 5 gode argumenter, der kan overbevise selv de mest pessimistiske cykelhjelmsnægtere.

Husk derudover, at vi tilbyder prismatch på alle hjelme og beklædning, hvilket er et godt tip i sig selv til at overtale dine nærmeste til at kører med cykelhjelm.

Pages Tips Tricks Helmet Rain Inspiration

1. Beskytter dig mod vejr og vind

Tak cykelhjelm! Fordi du beskytter mig mod vejr og vind, når det står ned fra himlen med regn og slud. Ofte er cykelhjelmen også med til at holde på varmen, så du ikke behøver at have hue på. Selv UV-stråler fra solen kan cykelhjelmen skærme dig mod, så du ikke bliver forbrændt.

Cykelhjelm til kvinder

2. Du behøver ikke at ligne en kegle

Tak cykelhjelm! Fordi du modsat manges overbevisning ikke får mig til at ligne en kegle. Der udvikles hver dag nye hjelme, og hos Fri BikeShop, er vi helt sikre på, at vi har en hjelm, der ser godt ud til dig - og ligesom al anden mode, så kom ind og prøv udvalget først. Alle hoveder er forskellige og ligesådan bør vores cykelhjelme være. 

FBS SUMMER 2023 013

3. Det gode eksempel

Tak cykelhjelm! Fordi du får mig til at føle som en rollemodel overfor mine børn og andre cyklister på cykelstien. Vær med til at brede budskabet ud om, at det er helt okay at køre med cykelhjelm  - prøv det! Det føles godt.

Touch Tell 2 1080X1080

4. Nedsætter alvorlige hovedskader med op til 70%

Tak cykelhjelm! Fordi du beskytter mig mod andre trafikanter og mig selv. Flere og flere cyklister kommer til skade i trafikken, både på grund af billister, men også på grund af solouheld. Du er ikke synsk, så du kan ikke sikre dig mod andres opførsel i trafikken, uanset hvor påpasselig du er - desuden er det let at overse en kantsten.

Pages Tips Tricks Helmet Hair Inspiration

5. Cykelhjelm = godt hår?

Tak cykelhjelm! Fordi du holder mit hår på plads og sparer mig for at komme på arbejde eller i skole med vindblæst hår. Vend det negative til noget positivt. En cykelhjelm ødelægger ikke nødvendigvis dit hår, men kan i lige så høj grad hjælpe dig med at holde det nede, så dit hår ikke kommer til at ligne en fuglerede.

Se vores udvalg af hjelme

Der er ikke to ens cykelhjelme. Design, sikkerhed, komfort, ventilation og ikke mindst synlighed, er bare nogle af de faktorer der spiller ind, når du skal træffe dit valg.

Se alle cykelhjelme

Måske du også kan lide

Bemærk! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.