Værksteder og webshop holder åbent, men butiksbesøg er ikke muligt i øjeblikket Læs mere.

Derfor skal du vælge en elcykel

Flere og flere danskere vælger elcyklen fremfor den traditionelle cykel, og det kan vi godt forstå! Hvis du har overvejet at købe en elcykel, men ikke er helt overbevist - så læs med her, hvor vi giver dig 5 gode grunde til, hvorfor du skal vælge en elcykel.

Sådan virker en elcykel

En elcykel har et genopladeligt batteri og en el-motor monteret i forhjulet eller baghjulet. Når du træder i pedalerne, slår motoren til og gør det nemmere og hurtigere for dig at cykle. Batteriernes rækkevidde på vores el-cykler er op til 30 – 75 km pr. opladning. Rækkevidden på enkelte cykler fremgår i specifikationerne.

Med hjælp fra motoren kan du uden besvær køre op til 25 km/t. Det tager typisk 4 – 5 timer at lade batteriet op, så du kan evt. oplade det på jobbet og dermed fordoble din pendlingdistance.

#1 Besparelser på stribe – mindre energi-, tids- og pengeforbrug

At investere i en elcykel kan i den grad mærkes på din dagligdag. Ikke bare rent fysisk i bentøjet, der bliver aflastet betragteligt på dine daglige cykelture, men også i form af betydelige energibesparelser – af den grønne slags vel at mærke. Ligesom at din krop økonomiserer sin energi, forbruger elcyklen i sig selv meget mindre energi end andre motorkøretøjer. Og dét slanker på pengepungen på den lange (køre)bane.

Men hvad betyder det i kroner og øre? Faktisk koster det blot 2 øre i el at cykle 1 kilometer på en elcykel, hvilket med lidt simpel hovedregning giver dig hele 20 kilometer i benene på sølle 40 øre. Sammenlignet med de udgifter, du dagligt skulle lægge i offentlig transport eller egen vil, opnår du på måneds- eller årsbasis enormt store økonomiske besparelser. Vi snakker flere tusinde kroner. Og i dette regnestykke har vi slet ikke medtaget de mange minutter – ja ligefrem timer – du ugentligt sparer ved at komme hurtigere fra A til B – og C. Men den gode forretning stopper skam ikke her…

#2 Driftsomkostninger, der er til at betale sig fra

Elcyklen er nemlig også en økonomisk rentabel forretning, hvis man ser på dens generelle driftsomkostninger sammenlignet med eksempelvis bilen. Med en elcykel kan du reducere tunge udgiftsposter såsom forsikringer, afgifter, benzin- eller dieselforbrug, dækskifte, syn og meget mere. Her begrænser udgifterne sig primært til uforudsete punkteringer, lapninger eller lignende vedligeholdelse. Det vil skabe store besparelser i det lange løb, der kun bliver endnu større, hvis du tilmed ved elcyklens køb tegner en serviceordning. Med andre ord: Minimale driftsomkostninger, der er til at betale sig fra.

#3 Få plus på CO2-kontoen med en ”grøn” elcykel

Det er langt fra kun din privatøkonomi, der kan få plus på kontoen. Også i et større samfundsmæssigt perspektiv vil tilvalget af elcyklen kunne få stor betydning. En stigende brug af elcykler i dagligdagen vil nemlig kunne give positivt udslag på den samfundsøkonomiske ”CO2-konto” ved at reducere udledningen af CO2 og dermed også den miljømæssige forurening.

Undersøgelser viser, at hver dansker pr. år udleder CO2 svarende til cirka 12 tons. Ikke mindst grundet vores fortsat store brug af bilen, da bilen unægtelig udleder mere CO2 pr. kilometer end elcyklen. Ifølge Samvirke, svarer det helt konkret til, at:

• 1 kilometer i bil udleder 132 gram CO2

• 1 kilometer på elcykel udleder cirka 12 gram CO2

Altså, hvis du vælger at hoppe op på elcyklen, hopper du populært sagt også med på den ”grønne bølge” og omstilling, hvilket du gør i fællesskab med alle mange øvrige danske (el)cyklister. Det danske cykelfolk kan løfte – eller rettere cykle – i samlet flok og gøre vejen kortere til et renere miljø og bedre klimaforhold i fremtiden. Et fremtidsmål, der må siges at være i alles interesse, og som er værd at investere i.

#4 En lydløs fornøjelse på to hjul

Nu tænker du måske: Er der flere fordele ved elcyklen? Og ja, det er der skam. Ét af de aspekter, som man måske ikke lige tænker på i første omgang, når man taler om forurening af samfundet, er nemlig de betydelige støjgener, som vi dagligt oplever. Som den gamle børnesang påpeger: ”En cykel larmer ikke” – og det gør en elcykel næsten heller ikke. Med dens lydløse, og dog effektive motor skåner du således dig selv og dine omgivelser for unødig larm og støj. Altså bogstaveligt talt en lydløs fornøjelse på to hjul-

#5 Frisk luft er ren og sund fornuft

Til sidst er der godt ”nyt” for dig og din krop. Eller faktisk er der ikke den store nyhedsværdi i den sidste fordel, vi har valgt at tage fat i. Studier har nemlig længe påvist, at cykling i høj grad er sundere helbredsmæssigt end eksempelvis transport i bil eller offentlig transport.

Her er du langt mere eksponeret for sundhedsskadelige gasser fra trafikkens bilos, hvilket den friske luft på (el)cyklen begrænser betydeligt. Det er altså rent ud sagt sund fornuft at hoppe på elcyklen, så du ikke udsætter din krop og dit helbred for usunde gasser. Og så gør det jo bestemt ikke spor, at du tilmed får god motion, øget energi og ikke mindst højt humør af at træde løs i pedalerne.

Er du til klassisk eller sporty design?

De mange moderne elcykler hos os er alt andet end kedelige, de er lige så forskellige og flotte designet som almindelige cykler. Så hvad enten du er til det klassisk stilfulde, det friske farverige eller det seje sporty, finder du den helt rigtige kvalitets elcykel hos Fri BikeShop. Med motoren foran eller bagved.

Med indvendige gear og fodbremse, eller med udvendige Shimano gear og rullebremser. Vi fører udelukkende el-cykler i kendte mærker fra verdens førende leverandører. Det er din sikkerhed for at både selve cyklen, batteriet og el-motoren er af holdbart design og høj kvalitet. Bliv meget klogere på hvilken elcykel du skal vælge her.