Hvilken elcykel skal jeg vælge?

Her er alt du behøver at vide, når du skal beslutte, hvilken elcykel du skal have.

Antallet af elcykler er støt stigende i det danske samfund, og flere har fået øjnene op for fordelene ved en elcykel. Når du står overfor at skulle købe en elcykel, er der mange faktorer, der spiller ind - og hvad skal du egentlig holde øje med? Se med herunder og hør mere.

Hvilken type elcykel skal jeg vælge?

I videoen ovenfor guides der i, hvilken type elcykel du skal vælge ud fra nogle forskellige behov. Groft sagt er der tre forskellige typer elcykler, den klassisk, citybiken og den sporty model.

1. Klassiske elcykler

1. Klassiske elcykler

Den kassiske elcykel er kendetegnet ved, at den tilbyder dig den mest optimale komfort. På en klassisk elcykel sidder du oprejst og komponenterne er tilpasset din position på cyklen. Denne type elcykel er derfor også mest velegnet til de lidt kortere ture eller en hyggelig udflugt, hvor der ikke jagtes masser af fart.

Typisk er den klassiske elcykel udstyret med en forhjulstrukket motor, der netop egner sig til de korte ture og til dig, der vil have maksimal hjælp til at komme i gang og til at komme op ad bakker og fremad i modvind.

Desuden er den klassiske elcykel som regel designet med lav indstigning, der gør det let at hoppe af og på cyklen. Nedenfor kan du se fire eksempler på klassiske elcykler.

2. Citybike elcykler

2. Citybike elcykler

Den anden type elcykel er elektriske citybikes. Denne type af elcykler er en smule mere sporty end den klassiske elcykel og har et moderne look. Citybike elcyklen er derfor til dig, der ønsker mere fart end på en klassisk elcykel, hvor komforten er i højsæde.

En citybike med el kan fåes med både forhjulsmotor og med centormotor, alt efter hvordan du ønsker at cykle, og er ideel til både de korte og lange cykelture. Desuden udnytter den fremoverbøjede position henover styret dine pedaltråd effektivt og sørger for, at du ikke bliver sænket lige så meget af vindmodstanden.

Rigtig mange hverdagscyklister vælger denne type elcykel, da den opfylder de fleste behov, som danske cyklister efterspørger. Nedenfor kan du se et udvalg af vores citybikes med el.

3. Elektriske mountainbikes

3. Elektriske mountainbikes

Den tredje type elcykel er den mere motionsprægede model. Især er der her tale om e-mountainbikes, som er mountainbikes med en el-motor. Denne type elcykler er som regel udstyret med centormotor, som i stedet for at "trække" dig frem, giver dig kræft hjælp i hvert af dine pedaltråd.

Den elektriske mountainbike er til dig, der vil have det ekstra sjovt i skoven eller som foretrækker mountainbikens legende kørestil til hverdagsbrug. Kører du over flere grusstykker på din daglige cykeltur, kan en el mountainbike måske være at foretrække for dig. Se nedenfor et lille udvalg af vores MTB elcykler.

Budgetovervejelser

Prisen på en elcykel er oftest en del højere end på en almindelig cykel, da komponenterne er stærkere og elektronikken er særudviklet. Derfor er udgettet ofte i fokus. Du skal dog huske på, at især ved elcykler, får du hvad du betaler for!

Hvis elektronikken fejler, så er du, trods fokus på budgettet, efterladt med en dyr cykel på grund af ekstra omkostninger til værksted og irriterende reparationer. Der er derfor to primære ting, som vi vil opfordre dig til at huske på, når du skal kigge efter en ny elcykel:

1. Hvordan er cyklens kvalitet?
Her snakker vi både om cyklens stel, komponenter og eletronik, hvilket er med til at sortere mange fra. En god tommelfingerregel er derfor at undgå, at købe en cykel fra et mærke eller motortype du, eller din cykelfagmand ikke kender. Hos Fri BikeShop har vores samarbejdspartnere mange års erfaring med elcykler og er derfor din garanti for en god elcykel. Tag et kig på cyklens specifikationer og husk altid at prøvekøre cyklen før du køber den!

2 Hvor sidder motoren?
Det er en fordel, hvis du prøvekører diverse typer af elcykler, hvor motoren er placeret alle tre steder:

  • Forhjulsmotor: Den mest almindelige placering på almindelige elcykler - klassiske elcykler og citybike elcykler. De er velegnet til korte og mellemlange distancer og har indvendige gear. Forhjulsmotoren "trækker" cyklen fremad og er at anbefale til dig, der vil have maksimal hjælp - er du f.eks. gangbesværet, er fronthjulsmotoren at foretrække for dig.
     
  • Centermotor: Placeret i kranken, midt på stellet, og er med til at give en god balance og vægtfordeling. Den findes oftest på e-mountainbikes og citybike elcykler, og giver dine pedaltråd mere kræft på en naturlig måde i stedet for at "trække" dig frem, som forhjulsmotoren. En centermotor er velegnet til mellemlange og lange distancer, og er udstyret med enten indvendige eller udvendige gear. Hertil kan det nævnes at med en centermotor, er det nemmere at skifte dæk eller slange.
     
  • Baghjulsmotor: Ofte placeret på almindelige hverdagscykler, da baghjulet hos dem driver cyklen frem. Den er velegnet til mellemlange ture, da den har udvendige gear.

TIP! Skal du cykle op ad mange stejle bakker, så kan det anbefales, at du køber en elcykel med centermotor eller baghjulsmotor, da kraften bliver overført til henholdsvis pedalerne og det bagerste hjul, hvilket gør det nemmere at komme op af eventuelle stejle bakker.

Batteritype

Der findes forskellige batterityper. Lithium-ion batterier er en af de mere almindelige batterier, som anvendes hos en del af vores leverandører f.eks. Bosch, ShimanoSTePS, Yamaha og E-going.

Et lithium-ion batteri oplades hurtigt og giver både en langvarig, komfortabel trædeassistance og lang rækkevidde. Jo større batteri, desto længere holder det. Typisk holder et batteri 3-6 år, alt afhængig af kvalitet og behandling. Læs her hvordan du bedst muligt vedligeholder og opbevarer dit batteri.

Batteristørrelse

Her er det vigtigt at finde ud af, hvor lang en rækkevidde, du ønsker. Hvor mange km du skal cykle med el-cyklen? Der tænkes her på den mængde energi, der anvendes til at give dig assistance af 250 watts. Hos Fri BikeShop kan du på nogle af vores modeller vælge mellem flere størrelser, f.eks. 300, 400 eller 500wh batteri. Andre har et bestemt batteri påsat modellen, f.eks. et 400 wh batteri.

Hertil skal det også siges, at opladning af et større batteri vil normalt tage længere tid om at lade. Du kan lære mere om hvordan du bedst muligt oplader dit batteri her.

Bremsetype

Du kan vælge en elcykel med v-bremser, rullebremser, hydrauliske og mekaniske skivebremser, som du måske også kender fra almindelige cykler. Skal du bruge elcyklen til kortere ture, hvor der ikke er mange hurtige opbremsninger, vil vi anbefale at du vælger v-bremser eller fælgbremser, som har en relativ lang reaktionstid og som ikke er ligeså kompliceret teknologi.

Skal du køre bykørsel, så kan du vælge imellem rullebremser og skivebremser. Rullebremser har en medium reaktionstid, mindre vedligeholdelse og velegnet til mellelange og korte ture. Skivebremser kræver på den anden side lidt mere vedligeholdelse, men er voldsomt effektive til hurtig opbremsning, da de har god bremsekraft i al slags vejr og terræn. Bemærk at elcykler med fodbremse, ligesom dem på cykler uden el, også er helt normalt.

Geartype

Ved elcykler skal du vælge mellem indvendige og udvendige gear, ligesom du sikkert allerede kender det fra din almindelige cykel. Valget mellem de to afhænger af, hvad du skal bruge elcyklen til - hvor langt du dagligt cykler og i hvilket terræn. Ved kortere ture og flade strækninger, kan indvendige gear, der kræver mindre vedligeholdelse, sagtens anvendes. Derimod giver udvendige gear dig mulighed for at finde dit optimale gear til det terræn og den hastighed, du cykler - især på længere cykelture og i bakket terræn.

Lovgivningen omkring elcykler

Loven omkring elcykling siger, at motoren må kun give 250 watts konstant assistance og en max. hastighed på 25kmt. En elcykel skal veje mindre end 40 kg og have pedaler. De gængse cykelregler gælder også for elcykling. Det vil altså blandt andet sige, at på trods af, at cyklen kan komme godt op i fart, skal du holde øje med fartskiltene, for befinder du dig i en 30 km/t zone, må du altså ikke køre hurtigere end skiltet anviser.

I juli 2018 trådte en ny forsøgsordning i kraft, som tillader de såkaldte Speed Pedelec elcykler, at køre på cykelstien. Speed Pedelec elcyklerne må køre helt op til 45 kilometer i timen med hjælp fra motoren. Læs vores anbefaling omkring Speed Pedelec elcykler her.