Guide: Sådan skal du vedligeholde din racercykel

Følg vores råd og få mere glæde af din racercykel i længere tid.

Når du skal ud på din racercykel, så skal den bare virke, men det kræver også lidt af dig som cyklist. Din racercykel med udvendige gear bliver udsat for lidt af hvert dagligt, når du kører rundt på landevejene. Det er derfor rigtig vigtigt at du vedligeholder din racercykel omhyggeligt både for garantiens og køreoplevelsens skyld. Flere af tingene kan du selv ordne, men nogle ting skal din cykelhandler.

Sådan skal du gøre

Vask altid cyklen efter brug
Det er vigtigt altid at vaske/rengøre cyklen efter brug. Vi har en god 4-step guide til hvordan du kan rengøre din cykel. NB: Du må ikke anvende vand på højt tryk, da det kan skade cyklens lejer og affjedring. 

Kæde
Smør din kæde med en olie til sæsonen, altså under våde og tørre forhold. Våde olier er bedst imod vejret, når det er vådt, men den samler samtidig også mere skidt end når du kører under tørre forhold.

Kontrollér din cykels komponenter
Inden du skal ud at cykle, så tjek cyklens komponenter igennem og sikre at det hele sidder spændt og at det sidder korrekt.

Justering af forskifter og bagskifter
Når din forskifter og bagskifter skal justeres, er det nødvendigt for dig at lave en aftale med din cykelhandler. Dermed sikrer du at din cykel kan holde længere og meget bedre. Vi anbefaler en gang årligt, hvor du tager din racercykel ned til din cykelhandler, som justerer det optimalt.

Krank, styrfitting og hjul
Lejeren i krank, styrfitting og hjul bør smøres jævnligt ved brug under våde forhold. Det kan ikke altid være muligt at adskille kranklejerne. Husk at under våde forhold kommer der mere snavs på cyklens komponenter, så sørg for at rengøre de beskidte dele grundigt før du smører igen. Cyklen vil holde længere tid og køre meget bedre.

Nedenstående video viser hvordan du nemt kan rengøre din racercykels beskidte komponenter såsom krank, kæde etc. med bio degreaser, der hurtigt går ind og fjerner opbygget olie, fedt og snavs på metal, gummi og plastik.

Kontroller din bremser
Du skal jævnligt kontrollere dine bremsers belægning og skift hvis dette skulle være nødvendigt. En slidt bremsebelægning nedsætter bremsernes funktion og kan slide unødvendigt på følgerne.

Racercykel med bremseskiver
Undgå at få olie eller fedt på dine bremseskiver, da din bremseevne og kraft reduceres betydeligt. Du skal være ekstra opmærksom, når det er vådt udenfor, da det er i sådan en situation at olie og fedt kan forekomme på dine bremseskiver. Gør det til en vane at tjekke dine bremseskiver inden hver tur.

Kontrollér gearkabler
Husk at tjekke dine gearkabler for skader eller eventuelle knæk, da gearets funktion og nøjagtighed reduceres. Specielt når vejret bliver koldt, så er dine gearkabler mere udsat.

Efter styrt
Hvis du er styrtet, så er det vigtigt at du kontrollerer dit geardrop og at det ikke er bøjet efter styrt. Det kan medføre skader på stel og hjul, hvis din bagskifter får fat i baghjulet.

Vær ekstra god ved din cykel om efteråret
Smør alle blanke dele med en tynd olie, spray eller lignende, for at undgå rust/korrosion. Rust på din racercykel er ikke en reklamationsberettiget fejl, men det er et resultat af manglende vedligeholdelse.

HUSK: at skader på gearkomponenter, stel og hjul der er grundet bøjet geardrop eller bagskifter er ikke dækket af garantien. Dette er også gældende for skader på gafler/dæmpere grundet manglende vedligeholdelse.

Black Friday VIP - Kom forrest i køen

 

Tilmeld dig vores VIP-liste til Black Friday allerede nu og få adgang til de fantastiske tilbud før alle andre. Vi har spandevis af gode tilbud fredag d. 24. november og i ugerne op til Black Friday - Så tilmeld dig nu, så du er sikker på at få fat i dine yndlingsprodukter.

Ved konkurrencer kan du også deltage ved at sende en mail her.