Hvad skal du være opmærksom på, når du skal ud og køre på ladcykel?

Er du ny på en ladcykel/el-ladcykel, eller overvejer du at investere i en? Vi forsyner dig her med 6 tips, som kan være gode at have i baghovedet, når du begiver dig ud i trafikken på ladcyklen.

6 tips til dig, der skal ud og køre ladcykel/ el-ladcykel for første gang:

 

Det bliver mere og mere populært at benytte ladcyklen som transportmiddel. Ladcyklen er særlig god til transport af børn, og mange vælger bilen fra til fordel for en ladcykel. En ladcykel er både en praktisk og en hyggelig måde at transportere børnene rundt på. Når du kører på ladcyklen, har du god kontakt til barnet/børnene, og cykelturene bliver ofte en hel del hyggeligere. Ladcyklerne er i den grad blevet udviklet gennem de seneste år, derfor er sikkerhed og komfort i højsædet hos flere af leverandørene,  hvor flere af cyklerne er udviklet med sikre,  sollide og formstøbte kabiner og sikkerhedsgodkendte seler.  

1) Synlighed fremfor alt

Når du kører på ladcykel i mørke tider, skal du sørge for at have 2 forlygter på din ladcykel; en i hver side, og selvfølgelig en baglygte. Derudover kan det være en rigtig god idé at sætte et lille gult flag på cykelvognen, der sikrer, at trafikanterne bag dig også kan se dig.



2) Børnene er også trafikanter

Selvom børnene blot sidder i en ladvogn og ikke selv træder i pedalerne, er de stadig cyklister. Derfor skal børnene altid have en godkendt cykelhjelm på. ABUS har et fedt udvalgt er sikkerhedsgodkendte cykelhjelme i friske farver og med fede detaljer. Det er også en god idé at have en lille førstehjælpskasse liggende i vognen, hvis uheldet er ude.  

3) Vær den hensynsfulde trafikant
Du skal tænke på, at dit køretøj fylder lige så meget som 2 cykler ved siden af hinanden. Tænk derfor på at have den gavmilde hat på – brems i god tid og hold igen for de andre trafikanter. Tænk over at være lidt ekstra forsigtig i forhold til, hvordan du kører på din normale cykel.

 

4) Vægt og last

Ifølge Rådet for SikkerTrafik er der ingen lovmæssig bestemmelse om, hvor meget børnene må veje, eller hvor meget man må læsse med. Det er alene fabrikantens oplysninger om, hvad cyklen kan lastes med, der gælder. Du skal dog overholde max vægt-angivelsen på cyklen. Hvis du overlæsser cyklen, kan du risikere, at den ikke kan bremse ordentligt eller, at den bryder sammen. Det er også vigtigt at overveje, om du har kræfter til at køre med børnene. Du skal være i stand til at køre cyklen forsvarligt og have fuldt herredømme over cyklen.

En cykel med 3 hjul må være op til 1,25 m bred. Der skal være siddeplads til børnene, hvor de er forsvarligt spændt fast og beskyttet mod cyklens eger. Det er en fordel, hvis børnene spændes fast både med mave- og skridtsele, der yder en optimal sikkerhed under kørslen. Du må aldrig have barnet stående i ladcyklens kasse. Winther’s ladcykler er netop blevet introduceret hos Fri BikeShop. En af de mange fordele ved Winther’s ladcykler er, at der er kælet for sikkerheden ned til mindste detalje. Dækkene er eksempelvis indkapslede og børnesæderne er naturligvis udstyret med børneseler. 

5) Pas på tyven

Ladcykler er særligt populære hos cykeltyve. Det er en særlig god idé at prioriteter at købe en god lås, hvor forsikringsselskabet dækker ved tyveri. Du kan her se udvalget af flere af vores forsikringsgodkendte cykellåse fra Abus. Kangaroo Luxen er desuden forsynet med stelnummer på bagstellet og en synlig nummerplade med samme stelnummer integreret i forstellet. Det gør det nemt at identificere cyklen – og holder forhåbentligt tyvene på afstand!

 

6) Pas på med de skarpe sving

Du skal være særligt opmærksom på balancen, når du begiver dig afsted på en ladcykel. En cykelvogn og en ladcykel kan også vælte. Tænk over, at være ekstra opmærksom når du bremser og særligt, når du svinger, så du ikke vælter med børn og bæreposer. Når du nærmer dig et sving, sæt da farten ned i god tid, og pas på med ikke at dreje for skarpt.  Hos Fri BikeShop tilbyder vi altid en prøvetur inden du køber cyklen, så du får gode råd og vejledning til, hvad du skal være opmærksom på, når du cykler på ladcyklen. Hvis du er ny på en ladcykel, er det en god idé ikke at køre hurtigere end max 15-20 km/t. Kangaroo ladcyklen fra Winther er designet med henblik på sikker transport af børn, hvilket afspejler sig i den stabile bundkasse med to sæder og en komplet kaleche. Styret er multijusterbart, så du nemt finder den ideelle kørestilling for dig. Det patenterede tre-punktsstyresystem sikrer god stabilitet, som gør den daglige cykeltur nemmere for dig.