Køb dine julegaver nu og byt frem til d. 31. januar - Læs mere

Guide

Hvilken elcykel
skal jeg vælge?

Find den bedste elcykel til netop dine behov

Det kan være svært at finde ud af, hvilken elcykel der passer til dig – men det bliver langt nemmere, når du tager udgangspunkt i dine behov. I denne guide lærer du, hvordan afstand, terræn, komfort og motorkraft hjælper dig med at vælge den elcykel, der fungerer bedst i din hverdag.

Start med dine behov: sådan afklarer du valget

Når du står over for at vælge elcykel, er det sjældent navnet på moteren, der afgør om du bliver glad for din elcykel. Det er, hvordan du faktisk kører i hverdagen. Her er tre spørgsmål, der bestemmer 80% af valget.
Vil du først afklare om elcykel passer dig bedre end en almindelig cykel? Læs vores artikel om elcykel vs. almindelig cykel her.
Eller vores 5 gode grunde til, hvorfor du skal vælge en elcykel.

 

Mand På Batavus Herre Elcykel

Hvor langt skal du cykle?

  • Korte ture på 0-15 min?
  • Ture på 15-45 min?
  • Over 45+ min?

Hvor ofte cykler du?

  • Daglige cykelture
  • Ugentlige cykeltrue 
  • Månedlige cykelture

Hvor skal du cykle?

  • På vej og cykelstier? 
  • På grus- og skovstier?

Hvorfor spørger vi om dette?

Dine svar fortæller præcis, hvad du skal kigge efter, når du vælger elcykel. Kører du lange distancer dagligt, har du brug for et større batteri, en kraftigere motor og kvalitetskomponenter, der kan holde til mange kilometer uden konstant vedligeholdelse. Kører du korte ture, kan du sagtens vælge et mindre batteri, et mindre kraftfuldt motorsystem og acceptere lidt mere service undervejs.

Hvor du cykler, peger direkte på cyklens type: grus og skovstier kræver bredere dæk, bedre greb og gerne affjedring for komfort. Hvis du derimod primært kører i byen, behøver du ikke betale for offroad‑features, du aldrig får brugt. På den måde bliver dine svar til en slags facitliste – så du ender med en elcykel, der passer til dit behov og ikke bare ser flot ud på en hjemmeside.

Hvor vigtig er din elcykels rækkevidde for dig?

Rækkevidde er den distance, din elcykel kan køre på én opladning. Jo større batteri, jo flere kilometer får du at lege med. Og hvis du vil endnu længere på dine ture, kan flere af vores modeller opgraderes med et større batteri, så du ikke løber tør midt i modvinden. 400–500 Wh rammer de fleste behov.

Daglig distance Anbefalet batteri Typisk rækkevidde*
5-15 km 200-400 Wh 20-60 km
15-30 km 400-500 Wh 60-90 km
30-45+ km 500-625 Wh 90-130 km

* Afhænger af assistanceniveau, terræn, vind og temperatur. Kulde og frost kan reducere rækkevidden. Læs mere i vores Vinterguide til elcyklisten.

Overvej lidt større batteri, hvis...

Ved at vælge et batteri en tand større end det der ofte medfølger cykelmodellen, får du en ekstra buffer til dage med stærk modvind eller “jeg napper lige et ærinde på vej hjem”. Samtidig mindsker du dit behov for at oplade på arbejde, og forlænger dit batteri levetid.

Hvilken motortype skal jeg lede efter?

Der findes rigtig mange forskellige elmotorer og elsystemer. Det kan være en jungle at navigere i! Men for at du kan snævre dig ind på de systemer, der faktisk er relevante for dig, har vi ét godt råd. Bliv konkret på hvilken motortype der matcher dit behov. Der findes groft sagt 3 typer, som du bør kende til. Læs med nedenunder.

Et Ældre Par Der Cykler På Hver Sin Elcykel
  • Forhjulsmotor: Giver dig en følelse af at blive ”trukket” frem og masser af hjælp fra start. God til korte byture og til dig, der gerne vil have maksimal assistance, hvis f.eks. du er gangbesværet. Prisvenlig, men ikke den bedste løsning til lange distancer.
  • Centermotor: Placeret midt på stellet for optimal balance og kraft. Leverer den stærkeste hjælp på bakker, fordi motoren doserer sit hjælpeniveau alt efter, hvor meget du træder i pedalerne. Bruger strøm effektiv og giver lang rækkevidde. Typisk elsystem på dyrere mere robuste elcykler.
  • Baghjulsmotor: Giver dig en meget naturlig cykeloplevelse, da motoren ”skubber” dig frem – nærmest som en fornemmelse af medvind på cykelstien. Giver dig derfor en kraftig trædeassistance, som er bedre beregnet til mere kuperet terræn. Kan føles tung og ligger ofte i den dyrere ende.

Vil du gå mere i dybden med motorer og systemer? Læs også:

Kort og godt om kørestilling og indstigning

Din komfort er ofte afgørende for, om du bruger elcyklen hver dag. Kort og godt, kan du overveje følgende parametre:

  • Oprejst kørestilling (det du kender fra en klassisk dame elcykel): Behagelig og rygvenlig. Giver godt overblik i byen og passer perfekt til pendling i roligt tempo.
  • Let foroverbøjet (Kendt fra citybikes): Mindre vindmodstand og en mere aktiv følelse, især på længere stræk.
  • Lav indstigning (Så du ikke skal svinge benet over sadlen): Gør det supernemt at hoppe af og på. Og nej, det betyder ikke nødvendigvis et “mindre sporty” design. Vi har et bredt sortiment af elcykler med lav indstigning, i forskellige stilarter.

Vi anbefaler at du går på opdagelse i vores udvalg, og prøver forskellige modeller - Din krop vil hurtigt fortælle, hvad der føles rigtigt.

Andet værd at overveje

Mange elcykler har funktioner, der gør hverdagen lettere. Det kan f.eks. være walk-assist, styrlås, one-key system eller nem montering af cykelkurv eller tasker. Spørg i din lokale Fri BikeShop, så gennemgår vi gerne fordele og funktioner på de modeller, der passer til dine behov.

En Mekaniker Der Reparerer En Cykel

Ikke den store mekaniker?

Fri BikeSmart gør det nemt (og bekymringsfrit) at eje en elcykel:

  • Fri adgang til service i 3 år til en fast månedlig pris.
  • Bytteret efter 2 år, hvis dit behov ændrer sig.
  • Service og reparationer udføres i din lokale Fri BikeShop og når du er på farten, kan du få hurtig hjælp til punkteringer og småjusteringer i alle vores butikker.

 

Læs mere om Fri BikeSmart her

Book en prøvetur og få yderligere hjælp i din lokale Fri BikeShop

Vi anbefaler altid, at du tager forbi din lokale Fri BikeShop butik og prøver forskellige elcykler inden du køber. Det er den mest direkte vej til den rigtige beslutning.
Hver motortype, hvert brand og hver cykeltype har egne styrker og du mærker forskellen bedst på egen krop.

Sådan booker du en prøvetur

Konklusion - Sådan vælger du den rigtige elcykel

Den bedste elcykel er den, der matcher din hverdag og kørselsmønster. Når du kender dine svar på afstand og hyppighed, terræn, kørestilling og indstigning, rækkevidde (Wh) og motorplacering, har du en god indikation af, hvilken elcykel der passer til dine behov.

Supplér dette med en gratis prøvetur i din lokale Fri BikeShop, så du er sikker på, at dit valg også føles helt rigtigt. Kom forbi din lokale Fri BikeShop i dag, og så finder vi den elcykel, der er helt rigtig for dig.

Nysgerrig på mere om elcykler?

Bemærk! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.