Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Beregn de kalorier du forbrænder under din cykeltræning eller på dine daglige ture.

Der findes mange gode grunde til at tage cyklen - det er både sundt, billigt og godt for miljøet. Derudover er cykling også lig med høj kalorieforbrænding - så tag cyklen på arbejde, på studie, ud at handle eller hente børnene. Du kan også se vores træningsprogram for begyndere, for at se, hvordan du kommer i gang med cykeltræning.
Uanset om du cykler 10 minutter eller 10 timer om ugen, så tæller alle cykelture i kalorieregnskabet. Så ønsker du at tabe dig, er en daglig cykeltur en rigtig god idé - selv de små ture.
Her kan du teste hvor stor en forskel en frisk cykeltur til arbejdspladsen eller studiet kan gøre i kalorieregnskabet. Indtast din vægt, estimerede fart og afstanden til arbejde/studie eller din favoritrutes længde, og find ud af hvor mange ekstra kalorier du forbrænder – helt uden at opdage det.
Helle vejer 70 kg og bruger ca. 20 minutter på at cykle til arbejde, hvor hun har 9 km. Hun cykler i et friskt tempo på omkring 25 km/t. Det giver i alt et underskud på 294 Kcal.
Dette svarer til:
Kilde: slankedoktor.dk
Alle kilometer tæller! Du kan se i skemaet nedenunder hvor mange kalorier der kan forbrændes på en enkelt dag eller en hel måned, ud fra en given daglig distance. Eksemplet nedenunder har taget udgangspunkt i en person der vejer 70 kg og cykler 20 km/t.
| Distance pr. dag | Kalorier pr. dag | Kalorier pr. måned |
|---|---|---|
| 5 km | 147 kcal | 4.557 kcal |
| 10 km | 294 kcal | 9.114 kcal |
| 15 km | 441 kcal | 13.671 kcal |
| 20 km | 588 kcal | 18.228 kcal |
Kalorier kan være svære at forholde sig til - kalorier er noget vi alle spiser og i høj grad har brug for, men der kan også indtages for mange. Generelt er der blevet mere fokus på dette i dagens Danmark.
Hvad mange ikke ved er, at 1 kilo ren fedt svarer til 7000 kalorier. Det kræver altså mange timer på cyklen for at forbrænde dette. Hvis du ønsker at gå ned i vægt, eller bare vil være mere opmærksom på dit kalorieindtag, så har vi samlet 5 gode råd nedenunder.
(Gen)overvej dine mellemmåltider
Der kan findes mange kalorier i små umættende mellemmåltider. Eksempelvis findes der 222 kalorier i en Corny Big myslibar - hvis du undgår et mellemmåltid eller snack som denne hver dag i en måned, så sparer du dig selv for 6.882 kalorier.
Undgå flydende kalorier
Du kan lynhurtigt indtage mange kalorier i flydende væsker som eksempelvis smoothie, juice, saftevand og sodavand. I en halv liter Cola er der 220 kalorier - hvis du undgår sådan en hver dag i en måned, så sparer du dig selv for 6820 kalorier. Et alternativ er en Cola Light hvor du både undgår sukker og kalorier.
Drop helt eller spar på smørret
I bare én spiseskefuld smør er der 102 kalorier. Hvis du spiser en spiseskefuld smør om dagen i en måned, så svarer det til 3.162 kalorier. Alt efter hvor meget smør du spiser, kan du selv regne ud hvor mange kalorier du kan spare dig selv for i løbet af en hel måned.
Vælg light/lettere produkter
Ofte kan du spare dig selv for halvdelen af kalorierne ved at vælge en light version. Et eksempel på dette er en fuldfed mayonnaise som indeholder 699 kalorier pr. 100 gram, vælger du en let mayonnaise er der 316 kalorier pr. 100 gram.
Skær ned på kulhydraterne
Skær ned på kulhydrater, da disse ofte er synderen til et stort kalorieoverskud. Snyd din mave med flere grøntsager på tallerkenen.