Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
"Det er en god løbecykel, der har en høj brugervenlighed og i høj grad egner sig som at være en begynder løbecykel."

Vores Fri-villige testere, Astrid og sønnen Siva, har i en periode på to uger testet løbecyklen fra Bobike. Her kan du se og læse hendes vurdering af dem.

Jeg hedder Astrid. Jeg er 37 år og bor med min mand og 2 drenge (Siva på 2,5 år og Isak på 10 måneder). Vi er en aktiv familie der helst cykler til og fra legeplads, vuggestue og i vores nærmiljø - vi lader gerne bilen stå i carporten. Det er vigtigt for os, at vores drenge vokser op i en aktiv familie, hvor leg og bevægelse er en hel naturlig del af hverdagen.
Jeg har netop skiftet arbejde, hvilket betyder at turen til og fra arbejde er ændret fra 100km til 17 km. Derfor har jeg også købt en elcykel med Fri BikeSmart, så jeg kan cykle til og fra arbejde. Jeg prioriterer højt at cykle frem for at køre bil. Det giver mig frisk luft til hovedet og en god hverdagsmotion foruden mine løbeture.
Vi har fået fornøjelsen af at teste Bobike balancecykel, der er rettet mod de 2-5 årige. Derfor var det helt oplagt for os at vores store dreng Siva på 2,5 år skulle prøve løbecyklen.
Forventningerne til løbecyklen var, at det er en god begynder løbecykel. Sidste forår da landet lukkede ned købte vi en løbecykel, der endte med at være for stor for vores dreng og lidt for livlig i styringen. Denne cykel egnede sig ikke til at være den første cykel for Siva.
For at det er en god løbecykel havde jeg en forventning om, at den nemt kunne justeres i højden, ville være nem at komme på og nem at springe af igen når der var behov for det. Foruden at være en sjov aktivitet for Siva, der kan være en hjælp på længere ture, er det også min forventning til produktet, at den hjælper vores dreng med at træne motorik, balance og koordination. Derfor prioriterer vi også at vores dreng bliver fortrolig med løbecyklen.

Den fine løbecykel fra Bobike er skabt til de mindste i alderen fra 2-5 år. Løbecyklen er en god hjælp til at styrke barnets balance og motorik, hvilket letter overgangen til at kunne køre på en almindelig to-hjulet cykel. Derudover er dit barn sikret timevis af sund underholdning, da det er en sjov måde at bevæge sig rundt på.
Løbecyklen blev samlet nemt over aftenkaffen. Det var rart, at alt hvad der var nødvendigt for at samle den var med i kassen. Bobike er en fin løbecykel til pengene. Den er lavet af plastik, hvilket gør den lettere end en normal løbecykel. Det gør, at det er en god begyndercykel, for den ikke er helt så livlig som andre løbecykler – derudover er den nem at samle op for den lille tester.
Styret på cyklen er bredt, så barnet ikke laver alt for skarpe sving og mister let balancen. Det virker til, at styret er med til at barnet hurtigere lærer at styre cyklen og lærer at holde balancen. Sadlen er ligeledes af en god størrelse, der gør det nemt at komme af og på cyklet.



Ulempen ved at cyklen er lavet af plastik er, at det får betydning for oplevelsen af kvalitet og komfort. Det ville være at foretrække hvis cyklen havde et lædersæde og gummihjul, da det ville fremme udtrykket og komforten for det lidt større barn.
Vi vil forsat bruge løbecyklen så vi kan komme på længere ture og dermed opleve vores nærmiljø yderligere. Jeg tror også på, at brugen af Bobike balancecyklen vil give Siva en større følelse af frihed og muligheden for at komme tættere på naturen, da han nemt kan springe af cyklen og udforske på egen hånd.
Samlet anmeldelse:
Vi har givet Bobike løbecyklen en samlet vurdering på 4 ud af 5 stjerner. Det er en god løbecykel, der har en høj brugervenlighed og i høj grad egner sig som at være en begynder løbecykel.
Det lette plastik stel gør den nem at samle op, ikke helt så livlig i styringen og hårdfør. Dog går man her på kompromis med følelsen af kvalitet og komfort. Derfor vil vi nok afløse den hurtigt af en anden løbecykel – så kan lillebror overtage Bobike balancecyklen når han er klar til det.
Se udvalget her: