Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
"Tre fine fodpumper som har hver deres stærke og knapt så stærke sider, men i det store hele er jeg positivt overrasket over kvaliteten"

Vores Fri-Villig tester Brian har over to uger testet fodpumper fra INNERGY og INNERGY+. Her kan du du blive klogere på dem og læse hans vurdering af dem.

Mit navn er Brian (50), og jeg bor på Sydals med min kone og tre drenge, hvor særligt de to er rigtige glade for at cykle.
Mit daglige cykelliv går mest op i at være Børn & Unge træner i MTB Sønderborg og HMIF MTB ved Haderslev. Og i den sammenhæng går der mange weekender med komme ud til løb rundt omkring i hele landet, så der er helt ærligt ikke meget tid til at cykle så meget selv mere.
Jeg har været så heldig at skulle teste tre pumper for Fri Bikeshop, men det er jo bare luft? Ja, det er det, men det er jo ikke helt uvæsentlig, hvordan det kommer ind i slangen eller dækket - specielt indenfor offroad-disciplinerne, hvor det korrekte dæktryk er alfa og omega. Det glæder jeg til at teste.

INNERGY Stelvio er en fodpumpe med duohead og manometer. Fodpumpen er fremstillet med et ø32 mm rør og fod i plast.
I bunden af pumpen sidder et manometer, der måler både PSI og BAR, så du kan opnå det nøjagtige tryk du ønsker i dine dæk. Pumpen kan desuden med sit duohead tilpasses til alle ventiltyper, både racer/presta, auto/schrader og dunlop, så alle har glæde af pumpen uanset, hvilken cykel man kører på.

INNERGY+ Glandon er en fodpumpe med Duohead og Manometer. Fodpumpen er med ø34 mm rør i Aluminium og fod i stål med letlæseligt manometer. Pumpen har duohead der gør den passer til stort set alle ventiler som Presta, Schrader og Dunlop.

INNERGY+ Hautacam er en fodpumpe med digital manometer, der viser det præcise lufttryk. Manometeret kan indstilles til at vise enten bar eller PSI tryk. Pumpen har duohead, og pumper derfor alle ventiler; racer/presta, auto/schrader og dunlop. Op til 11 bar.
Pumpen er desuden udstyret med en air-release-knap, der giver mulighed for finjustering af lufttrykket. I pumpens håndtag er der integreret bold-nål samt adapter til luftmadras.
INNERGY Stelvio
Det er en fin pumpe, som gør det, den skal, men jeg kunne godt ønske mig en lidt tungere pumpe og en mere stabil fod, specielt når man ofte er på ujævnt underlag som mig. Men den lave vægt og smalle fod har selvfølgelig også sin fordel, hvis man skal på cykelferie eller til og fra Tech- og Feedzone og have den i rygsækken.
Konklusionen er overordnet, at det er en fin pumpe til prisen.
INNERGY+ Glandon
Fra det øjeblik man tager denne pumpe i hånden, kan man virkelig mærke kvaliteten, og den skuffer bestemt ikke. Man har ganske enkelt fornemmelsen af en effektiv pumpe, når man arbejder med den. Og der er selvfølgelig forskel i kvaliteten i forhold til Stelvio pumpen, for man får en virkelig lækker pumpe til prisen. Det eneste man godt kunne savne er, at manometeret ikke sidder helt nede i bunden af pumpen.



INNERGY+ Hautacam
Første tanke, da jeg så pumpen på linket, var ganske enkelt, ”arrgh, en cykelpumpe til 499 kroner, det holder vist ikke helt”, men efter jeg har prøvet den, synes jeg faktisk, at den er pengene værd, og ja det er nemt at sige, når man har fået den, men den er altså ret fed, og den har nogle features, man bare bliver vild med, hvis man nørder i dæktryk.
Det digitale manometer sidder helt oppe ved håndtaget og er meget let læseligt, når man som jeg er begyndt at få lidt gammelmands øjne. Specielt på denne årstid er det altså ret lækkert, at der er lys i også.
Der kan ofte være komme forskellige meldinger på, hvor mange bar folk kan køre, og ofte skyldes det, at ens manometer ikke passer og simpelthen viser forkert. Så for at sikre at det ikke var tilfældet her, fik jeg pumpen koblet op med et kalibreret præcisionsmanometer på jobbet, og det viste, at pumpen passer inden for 0,1 bar.
Slangen er meget lang, og det er virkelig dejligt, at man ikke skal stå og dreje på hjulet for at komme til ventilen, udover hvis den er bagved stellet - det kunne de andre pumper godt ”lære” lidt af.
Der er et par små ekstra spidser til bolde og diverse badedyr, og de er altså meget praktisk sat ind i en lille holder i håndtaget. Tommel op, for det er ellers noget, der altid er væk, når man skal bruge det.
Men den bedste feature er altså den til at fintrimme dæktrykket ved afluftning. Det fungerer supergodt og er meget let anvendeligt.
INNERGY Stelvio
INNERGY+ Glandon
INNERGY+ Hautacam
Jeg har testet tre fine pumper fra INNERGY, som har hver deres stærke og knapt så stærke sider, men i det store hele er jeg positivt overrasket over kvaliteten på dem alle. Den klare favorit er dog helt sikkert HAUTACAM, da den passer godt til sådan en som mig, der gerne vil nørde dæktryk.
Se udvalget her:

Vores Fri-Villige tester Karina har haft Companion E1.0 med på både hverdagsture og familieudflugter. Læs hendes anmeldelse af cyklen her.

Vores Fri-villig tester, Line, har testet det populære TEMPO! cykeltøj fra danske FUSION. Læs hendes anmeldelse af sættet her.

Vores Fri-Villige tester, Alberte, har testet Batavus Altura CP Plus City i flere forskellige hverdagssituationer for at få et godt indblik funktionerne, og hvordan den er at bruge i dagligdagen og fritiden.

Vores Fri-Villige tester, Katja, har testet Triobike Hafnia i flere forskellige hverdagssituationer for at få et godt indblik funktionerne, og hvordan den er at bruge i dagligdagen og fritiden.