Test: INNERGY+ sidetaske

INNERGY+ sidetasken er en praktisk vandtæt taske til din cykel. Anne har testet tasken og givet sin vurdering af den.

INNERGY+ sidetaske test

En Fri-Villig test af Anne

Vores Fri-villige tester Anne har gennem de sidste par uger testet den vandtætte INNERGY+ sidetaske for at give sin anmeldelse af den. Sidetasken er blevet testet på Annes cykelture til og fra arbejde. Herunder kan du se og læse hendes vurdering. 

Mine forventninger til sidetasken

I øjeblikket har jeg en cykelkurv, hvori jeg har min rygsæk. Når jeg cykler af sted om morgenen pakker jeg altid et sæt tøj til arbejde, regntøj, sko og madpakke. Og når jeg kører afsted spænder jeg min nuværende taske fast med en elastik til kurven, så jeg er sikker på den stadig er i kurven når jeg kommer frem.

Når det regner eller sner, plejer jeg at tage en pose over rygsækken, da den ikke er 100% vandtæt. Det er noget bøvlet, så jeg ser frem til, at det nok vil være en del nemmere med den vandtætte cykeltaske.

Produkt i fokus

INNERGY+ sidetasken er en vandtæt sidetaske til montering på cyklens bagagebærer. Det gør tasken til en utrolig velegnet til den daglige pendlertur på cyklen. Til sidetasken medfølger en skulderrem, så du kan have tasken med dig, når du stiger af cyklen. Tasken har god plads til de ting du har med dig til og fra arbejde, studie eller sport.

  • Reflekser på alle synlige sider
  • Vandtæt materiale og lukning
  • Nem montering
Se sidetasken her

Mit første indtryk

Mit første indtryk af tasken er meget positivt. Sidetasken er lavet i et lækkert, vandtæt og slidstærkt materiale og så kan jeg godt lide det moderne design, hvor der også er tænkt på reflekser på alle tre synlige sider.

Jeg har ikke tidligere overvejet en cykeltaske, da jeg har brug for at kunne tage min taske med frem og tilbage på en nem måde. Derfor blev jeg også meget overrasket, da jeg modtog denne cykeltaske fra INNERGY+, da den nemt kan erstatte den løsning, som jeg bruger nu.

MØD VORES TESTER

Hej jeg hedder Anne og er 37 år. Jeg har for nylig startet nyt arbejde, hvor afstanden er blevet længere mellem bopæl og arbejdsadresse. Det betyder at jeg i dag har 20 km hver vej, og derfor valgte jeg at købe en elcykel som alternativ til bilen - hvilket i øvrigt har været en super god investering!

Jeg nyder den friske luft på cyklen, og så er det jo et stort plus at jeg samtidig får motion og sparer benzin.

  • Cykel: MBK elcykel
  • Daglig distance: 2 x 20 km

Min test af sidetasken

Tasken er meget nem at åbne og lukke. Der er ingen lynlås, da den blot skal ”foldes” sammen og herefter lukkes den med en plastikspænde på hver side – så er man også sikker på, at der ikke sniger sig vand ned mellem syningerne, når der cykles i regnvejr.

Der medfølger en praktisk skulderstrop, hvilket jeg synes er helt genialt, når man som jeg har brug for at få tasken med sig. På den måde går den nemt fra at være en cykeltaske til en skuldertaske. Tasken er meget rummelig, og der er plads til meget mere end jeg havde forventet.

Montering på cyklen er også overraskende nemt. Der er to spænder på tasken, der blot skal lukkes ned over bagagebæreren. Når den rette position er fundet, skal de lige spændes en enkelt gang, og så sidder tasken lige som den skal. Nederst på tasken er en ”hage”, der sørger for at tasken ikke kommer til at flagre, men derimod holdes ind mod siden af bagagebæreren.

 


Annes anmeldelse af INNERGY+ sidetaske


Samlet vurdering:

INNERGY+ sidetasken lever helt sikkert op til mine forventninger – og mere til. Jeg er meget begejstret for tasken og synes den er et super godt alternativ til cykelkurven. Den er både nem at få med rundt og er meget rummelig.

Samtidig får den uden tvivl fem stjerner i brugervenlighed, da jeg havde ikke troet det var så nemt at få cykeltasken af og på. Og sidst men ikke mindst skal jeg ikke bekymre mig om regn- og snevejr, da den holder alt vand ude.

Jeg har endnu ikke fundet nogle ulemper ved tasken. Jeg synes virkelig at den er genial. Så alt i alt fem store stjerner og en stor anbefaling herfra.


 

Interesseret i en sidetaske?

Hos Fri BikeShop har vi nøje udvalgt cykeltasker, som kan gøre din cykeltur mere bekvem.

Se alle cykeltasker