Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
"Det har været mere forsvarligt at cykle hjem fra indkøb efter jeg har fået sidetaskerne, da jeg nu kan fordele vægten bedre på cyklen."

Vores Fri-villige tester, Charlotte, har i en periode på to uger testet to forskellige sidetasker fra INNERGY og INNERGY+. Her kan du se og læse hendes vurdering af dem.

Hej, jeg hedder Charlotte, er 31 år, venter vores tredje barn og arbejder til daglig som optiker.
Jeg har siden jeg var barn haft cyklen som mit primære transportmiddel. Så da vi for fem år siden skulle købe hus, var det altafgørende at det lå i cykelafstand til mit arbejde. På den måde kunne vi nøjes med èn bil og jeg kunne fortsætte med at få frisk luft og motion til og fra job.
Jeg nyder særligt at blive blæst igennem efter en lang dag på jobbet - og så er det jo bare en bonus, at jeg ovenikøbet cykler gennem den smukke natur i Vejle ådal :-) Jeg cykler minimum 14 km dagligt 5 dage i ugen, året rundt i alt slags vejr. Ofte er jeg også på stor indkøb af dagligvarer på cykel.
Jeg har glædet mig til at afprøve hvad sådanne sidetasker kan holde til. Særligt når der skal slæbes en masse kilo dagligvarer hjem på cyklen.
Sidetaskerne har oplyst hvad de hver især kan indeholde angivet i liter, på henholdsvis 15 L for INNERGY sidetasken og 20 L for INNERGY+ sidetasken. Der står derimod intet om hvor mange kilo mælk, mel, kartofler m.m. de hver især kan klare.

Den praktiske sidetaske fra INNERGY giver dig gode opbevaringsmuligheder på din cykeltur på vej til arbejde, indkøb eller en hyggelig udflugtstur. I tasken finder du et stort rum samt to små.
Tasken er designet i et stilrent design i gråmeleret stof og med reflekterende detaljer på alle synlige sider. Tasken monteres nemt på enten højre eller venstre side af bagagebæreren og passer til langt de fleste bagagebærer.

Den rummelige og praktiske sidetaske fra INNERGY+ er både vandtæt og robust. Derfor kan du nemt medbringe alle dine sager på din cykeltur fra A til B - uanset hvordan vejret er.
Det sorte design giver en stilren cykeltaske og med sine reflekterende detaljer på alle synlige sider, får du en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Tasken monteres nemt på enten højre eller venstre side af bagagebæreren og passer til langt de fleste bagagebærer.
Jeg modtog sidetaskerne leveret lige til døren, hvilket var dejlig nemt og hurtig levering. Jeg skulle derfor selv justere og tilpasse sidetaskerne til mit bagagebæger, hvilket er fint. Jeg kan normalvis sagtens bruge diverse værktøj og følge en brugervejledning.
Der fulgte godt nok en vejledning med med nogle illustrationer, men der er ikke beskrevet med et eneste ord, hvordan sidetasken skal justeres i forhold til om den skal sidde på højre eller venstre side af cyklen. Der er faktisk intet beskrevet på vejledningen, udover at man jævnligt skal huske at spænde skruerne efter.
For at sidetasken kan sidde ordentlig fast da skal man vælge et ud af tre sæt 'dimser' som passer afhængig af bagagebærerstangens diameter. Her ville det være godt hvis de tre sæt kunne blive nummereret så man på den måde hurtigere og nemmere kunne se forskel.



Jeg har nu testet INNERGY sidetasken op imod INNERGY+ sidetasken og som det også fremgår af navnet, så er den ene bedre end den anden. INNERGY+ modellen har jeg haft de største forventninger til og den har ikke skuffet.
INNERGY+ kan rumme 20 L, og har derfor plads til en masse dagligvarer. Den er vandtæt. Den har en let aftagelig skulderstrop, hvilket gør den noget mere handy, når den er fyldt med tunge indkøb.
INNERGY modellen kan kun rumme 15 L, altså 5 L mindre end +modellen. Den er kun vandafvisende og ikke vandtæt. Den mangler en skulderstrop, hvilket gør den uhandy at gå rundt med. Til gengæld har den to små lommer udenpå, hvilket er meget praktisk til småting.
Begge sidetaskerne har reflekser på siderne. De er nemme at på og afmontere med de indbyggende klikspænder, i hvert fald når de først er tilpasset. Og så kan begge sidetasker side på både højre og venstre side af bagagebægeret. En lille smart detalje er at begge sidetasker passer på en indkøbsvogn, så ligger de ikke og fylder nede i indkøbsvognen :-)
Det har været mere forsvarligt at cykle hjem fra indkøb efter jeg har fået sidetaskerne, da jeg nu kan fordele vægten bedre på cyklen.



INNERGY sidetaske:
INNERGY+ sidetaske:
Den grå INNERGY sidetaske kan jeg kun give 3 stjerner. INNERGY+ sidetasken giver jeg 4,5 stjerner - hvis den fik et separat lille rum indeni, da ville jeg give den 5 stjerner.
Se udvalget her: