Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
"Derfor har vi været rigtig glade for cykelkurven fra Fri BikeShop, fordi den øger både sikkerheden og komforten, når vi har Ellie med rundt omkring i byen."

Vores Fri-villig tester Louise og hendes hund Ellie, har i en periode på to uger testet transport-sættet til hunde, som består af gitter og bakke fra Bikepartner og en alu kurv fra INNERGY+. Her kan du se og læse hendes vurdering af det.

Jeg hedder Louise, er 27 år og bor på Amagerbro med min kæreste og vores lille hund Ellie på seks måneder.
Jeg har haft glæden af at afprøve cykelkurven fra Fri BikeShop i den seneste tid. Jeg bruger min cykel hver dag til og fra arbejde, men også når jeg skal rundt omkring i byen både i hverdagen og i weekenderne.
Min kæreste og jeg har ofte vores hund Ellie med, når vi skal noget i byen. Nogen gange tager vi bilen, men oftest cyklen, og inden vi blev testpersoner havde vi hende siddende i min cykelkurv.
Men at have en nysgerrig hvalp i en åben cykelkurv viste sig ret hurtigt uholdbart rent sikkerhedsmæssigt. Derfor har vi været rigtig glade for cykelkurven fra Fri BikeShop, fordi den øger både sikkerheden og komforten, når vi har Ellie med rundt omkring i byen.

Med gitter og bakke fra BikePartner kan du nemt fragte din lille hund på cykelturen. Gitteret monteres ovenpå bagkurven og måler 46x34x22 cm. Den medfølgende bakke gør det komfortabelt for din hund at sidde i bagkurven, hvor der evt. kan lægges et lille tæppe i for at gøre turen ekstra hyggelig.

Den sorte og lette aluminiums kurv fra INNERGY+ har et tidsløst design. Den kan både benyttes for sig selv med mulighed for at opbevare tasker og indkøb - eller sammen med BikePartner's gitter og bakke, så du kan fragte din hund. Kurven monteres på cyklens bagagebærer.
Først og fremmest ligger og sidder hun godt uden den store rysten fra ujævne veje og cykelstier. Derfor har vi endnu til gode at høre piveri eller andre tegn på ubehag, og det virker faktisk som om hun finder sig godt til rette i kurven.
I øvrigt var den nem og hurtig at samle, hvilket selvsagt er et stort plus. Der er altså masser plusser ved cykelkurven, men også enkelte ulemper.



Min cykel er en helt almindelig damecykel med en normal størrelse bagagebærer, og selvom vi har skubbet kurven så langt tilbage som muligt, så rammer den mig i ryggen, når jeg sidder på sadlen. Det er ukomfortabelt, hvis man skal på en længere tur. Det vil sikkert være mindre slemt, hvis man har en oprejst cykel.
Et andet minus ved kurven er, at afstanden mellem ‘tremmerne’ er så stor, at Ellie - en hund på fire kilo og ca. 30 cm i højden - lige præcis kan få hovedet ud og kigge ud mellem tremmerne.
En enkelt gang skete det, at cyklen væltede med cykelkurven påmonteret, og det resulterede i at den øverste del af kurven faldt af. Heldigvis var Ellie ikke i på daværende tidspunkt, men man skal være opmærksom på at cyklen skal stå godt i spændt, når den står i en cykelholder, så der ikke sker lign.
Cykelkurven er i det hele taget nem at skille ad, som kan gøre den nem at stjæle, derfor har vi taget den øverste halvdel af kurven af, når vi ikke har brugt den. På denne måde forhindrer vi tyve i at blive interesserede i at få fingrene i kurven.



Samlet anmeldelse:
Selvom der er ovenstående negativer, så er vi alt i alt glade for cykelkurven, fordi den gør os meget mere trygge, når vi cykler med Ellie.
På en skala fra 1-5 vil vi give kurven 3,5 på grund af komforten for hunden, men det trækker væsentligt ned, at den ikke er specielt behagelig for mig at have siddende på, fordi den rammer mig i ryggen. Det trækker også ned, at Ellie kan få sit hoved ud gennem tremmerne, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man har en lille hund.
Se udvalget her: