Køb dine julegaver nu og byt frem til d. 31. januar - Læs mere

Test: Winther G-Style Børnecykel

"Den er nem at køre på, let men stadig i en solid kvalitet med kraftige hjul og gode gear. Simpelthen en gennemført kvalitetscykel, og der er ikke noget negativt at sige om den. Nanna glæder sig til mange flere ture på to hjul."

EN FRI-VILLIG TEST AF NANNA

Vores Fri-villig tester Nanna, har i en periode på tre uger testet en Winther G-Style Børnecykel. Her kan du se og læse hendes vurdering af den. 

Image00003

Mød vores tester

Vores datter hedder Nanna, hun er otte år og bor i Åbyhøj sammen med mor, far, lillesøster og storebror.

Nanna elsker at cykle, og vi bruger særligt cykelturene i weekenderne til at tage på små udflugter som familie - i hverdagene cykles der til træning og på besøg hos veninderne. Nanna synes, det er sjovt, at man kan køre inde i skoven på stier, som man ikke kan køre på, når vi triller på tur i bilen, og hun er vild med, at hun kan bestemme, hvilken vej, vi skal køre.

Første indtryk 

Nanna var ved at springe i luften af glæde, da hun hørte, at hun skulle teste G-style-cyklen.

Vi havde ikke haft held med at lande en cykel efter hendes smag i et stykke tid, så testen kom som kaldet. Hun var nærmest elektrisk, da hun hentede den i butikken, særligt begejstret for cyklens farve og styrets greb, der var “sindssygt lækkert at holde om”.

Winther G Style 24 Mat Groen Boernecykel 12 9102235224 1

Produkt i fokus - Winther G-Style 24"

Winther G-Style 24″ er en klassisk pigecykel med en behagelig køreposition og stærke komponenter. Denne model er udstyret med 7 indvendige gear og passer til juniorer i alderen 7-9 år.

Cyklens stel er udformet i aluminium, som gør cyklen nem at styre, sammen med de 24″ store hjul. Cyklen er udstyret med effektiv mekanisk fælgbremse og fodbremse, samt kurv, lås, bagagebærer, lys, skærme og støtteben.

Se cyklen

Cyklen i brug

Cyklen er nem at styre, og Nanna cykler sikkert på den. Hun havde indenfor få minutter vænnet sig til at køre på den, selvom den er en del større end hendes tidligere cykel. Det skyldes sikkert de tilpas brede hjul og den robuste kvalitet af cyklen. Cyklen virker supersolid hele vejen igennem - til trods for at den er let.

Gear og hverdagens strabadser

Gearene er nemme at skifte, og Nanna har hurtigt styr på at skifte op og ned, og kan cykle væsentligt hurtigere end på sin gamle cykel.

Det er mega praktisk med cykelkurven, i Nannas tilfælde er det småmagisk at have både cykelkurv og bagagebærer på en og samme cykel, da hun med lethed kan fragte sig selv med både skoletaske og gymnastiktøj.

NANNAS ANMELDELSE AF WINTHER G-STYLE 24" BØRNECYKEL

Samlet vurdering: 5 ud af 5 stjerner

Samlet set giver vi cyklen fem stjerner. Det er simpelthen en fed, lækker, luksus cykel i en god kvalitet, der kan det hele. Lakken er flot og har fine detaljer, blomsterne faldt lige i hendes smag. Detaljen med skærme i samme farve som cyklen er fedt. Grebene er behagelige at holde om, hverken klistrede, for hårde eller ru, sadlen er god og man får ikke ondt i måsen trods længere cykelture. Cykelkurven og bagagebæreren er begge megaanvendelige og en gave, at den har begge dele.

Den er nem at køre på, let men stadig i en solid kvalitet med kraftige hjul og gode gear. Simpelthen en gennemført kvalitetscykel, og der er ikke noget negativt at sige om den. Nanna glæder sig til mange flere ture på to hjul!

INTERESSERET I BØRNECYKLER?

Se udvalget her:

LÆS FLERE PRODUKTTESTS

Bemærk! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.