Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Rikke deler nedenfor sin pendlerhistorie og oplevelser på cyklen.
Tidligt i min barndom valgte mine forældre bilen fra, da de begge boede tæt nok på deres job til at kunne cykle frem og tilbage. Min allerførste tohjulede cykel havde min far fundet på lossepladsen og gjort i stand, så jeg kunne lære at cykle selv.
Som børn tog min mor os med på cykelferie. Vi kørte hele vejen fra Thy, og vi endte efter en uges tid hos min mormor på Djursland. Mangen en weekend er brugt på at rense og lappe cykler hjemme i indkørslen. Efter min konfirmation købte jeg min allerførste, helt nye cykel. Jeg cyklede i skole, på gymnasiet, på seminariet og på arbejde.
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min cykel. Den er en kæmpe del af mit liv.

Mens mine egne børn var små, var det nemmest med en bil, men vi cyklede altid hen til et sted, hvis det var muligt. For nogle år siden i oktober 2017, valgte jeg at sælge min bil. Ønsket om at spare penge op, og give mine børn mulighed for at komme på efterskole, vejede tungere end komforten ved at have en bil.
Begge mine børn er vant til at tage cyklen, og de er meget mere selvhjulpne, når de ikke er afhængige af at blive kørt til alt - og de synes også selv, at det er ret sejt at kunne fragte sig selv.
Valget af cykel fremfor bil var i første omgang ikke på grund af miljøet, men det er dejligt at tænke på, at det heller ikke belaster på samme måde som bil.

Jeg købte en elcykel og har siden cyklet minimum 20 km. hver dag i alt slags vejr og året rundt. Jeg har ikke fortrudt købet ét sekund. Mine børn kom (og kommer) på efterskole, jeg får frisk luft hver dag, følger årstidernes skiften på nært hold og elsker det. Det er rart at tænke på, at jeg er god ved mig selv blot ved at cykle.
På en elcykel er der aldrig problemer med parkering, og jeg kommer ofte hurtigere gennem byen end bilerne. Jeg handler ind til den SFO, som jeg arbejder i, og der er masser af plads på cyklen. Jeg har både haft cykelvogn bag på og haft min hund med på cykeltur.

Jeg har tabt mig 13 kg (indtil nu) og fået mere energi, mere farve i kinderne og får gang i kredsløbet hver dag.
Nogle synes det er “snyd” med elcykel, men faktisk får man pulsen op, bare man træder til og eventuelt sparer lidt på hjælpen. Uanset hvad, så er det sundere end at sætte sig i en bil og blive fragtet fra A til B.
Ud over min elcykel har jeg en 17 år gammel citybike, der kører helt fantastisk, og en retro-racer der er god på landevejen samt en mountainbike, der er super sjov i skove og på stier. De har alle stor værdi for mig, da de giver gratis motion og et smil på læben, hver gang de bliver brugt.

Bare gør det! Om det er som ekstra “bil” eller i stedet for en bil, så prøv det bare af. Man kan slet ikke undvære at cykle, når først man kommer i gang. Og man behøver ikke købe en dyr cykel, de fås i alle prisklasser - nye som brugte.

Helene deler nedenfor sin pendlerhistorie og oplevelser på cyklen.
Jeg har altid været glad for at cykle, men da jeg flyttede fra Aalborg til Stouby, stoppede det mere eller mindre, da behovet ikke var det samme. Men jeg kunne tydeligt mærke, at jeg manglede en cykeltur i ny og næ, og da vi så flyttede tættere på Vejle og mit arbejde, bød muligheden sig igen. At cykle er så dejligt befriende, og jeg får renset hovedet efter en hård dag på job.

Jeg bruger min cykel til/fra arbejde og til at fragte min datter ned til hendes institution. Udover det så cykler hende og jeg også rundt i vores by, hvor vi hilser på diverse dyr rundt omkring i byen, som min datter elsker at hilse på.
Jeg vælger også cyklen de fleste gange, når jeg skal/har aftaler inde i byen, og så elsker jeg bare at nyde den smukke natur, som jeg ser på min vej. Det er velvære for krop og sind.
Cyklen hjælper mig med at afstresse efter en hård dag, og så hjælper den mig med ikke at føle mig låst. Den sparer os for en ekstra bil, og hjælper mig med at holde kroppen i gang, og så gør den, at jeg hurtigere kan hente min datter i børnehaven efter en lang dag.

Mit bedste råd er, at man bare skal i gang. Lad være med at sætte et kæmpe mål for dig selv. Selv en lille tur rundt i byen kan gøre underværker. Lad vær med at se det som motion og en sur pligt, men se det i stedet for som en billigere transportmulighed, og noget der er bedre for miljøet.
Svend fortæller, hvordan han fik cykelglæden tilbage
Jeg fik det berømte spark i røven, da min søn kom hjem fra studie i Århus og derefter fik job i Tønder. Jobbet var fra den 1. august, men han fik først sin lejlighed i Tønder til september. Min søn måtte derfor bo i vores campingvogn i Bovrup i mellemtiden, og så måtte han jo lige låne bilen hele august måned. Det betød så, at jeg måtte cykle de 12,5 km., jeg har på arbejde til Gråsten, og nu har jeg fået cykellysten tilbage. Cyklen sendes nu til service den 5. oktober ved Fri BikeShop i Sønderborg. Der kommer både ny cykelcomputer på samt nyt fordæk. Så nu skal lysten styrkes og holdes fast med nyt grej.
Og nu jagtes der konstant nye rekorder, for det bliver man aldrig for gammel til, selvom alderen har ramt 65 år. Lige nu er rekorden 30,2 km/t i snit for hele turen på 12,6 km. Og 32,4 km/t fra 5 km. til 10 km. Der er gået sport i det! Jeg forsætter med at cykle på arbejde hver dag!

Min cykelglæde er gammel, men har desværre stået lidt i skyggen af en travl hverdag. Men når jeg tænker tilbage på ferieoplevelser, så er det ofte de aktive ferier, der huskes bedst, og her kan der nævnes cykelferierne til Kiel, Langeland, Ærø og et par gange rundt på Fyn med cykelanhænger og barn i barnestolen.
Og nu hvor turen går fra Bovrup til Gråsten (til og fra job) langs marker og skovkanten, så oplever jeg bestemt mange herlige naturoplevelser. Om aftenen er der rådyr, ræve, fugle og mange andre smådyr. Hjemturen ligger lige omkring solopgangen, og her er der roligt og en flot rød himmel -det fås ikke bedre. Min cykel hjælper mig med at holde mig i gang, nu hvor jeg har rundet de 65 år og stadig elsker at lege og løbe med børnebørnene. Det er vigtigt at holde sig i gang, og det giver bestemt også livsglæde at kunne bevæge sig rimeligt frit i min alder.
Vi vil så gerne høre fra dig, så vi sammen kan inspirere andre til at komme op på cyklen! Kontakt os meget gerne på kundeservice@fribikeshop.dk, og fortæl nærmere, hvis du vil dele dine oplevelser på cyklen.