Køb dine julegaver nu og byt frem til d. 31. januar - Læs mere

Reklamation og garanti


Her finder du alt, du skal vide om reklamation og garanti hos Fri BikeShop. Vi guider dig til, hvordan du reklamerer, og hvordan du får glæde af vores udvidede reklamationsret på cykler.

Har du opdaget en fejl?

Hvis du har modtaget en forkert vare, eller hvis din vare er beskadiget eller har en fejl, beklager vi naturligvis. Vi står derfor klar til at hjælpe og udbedre fejlen hurtigst muligt. Tjek altid dine varer, når du modtager dem, og sikr dig, at alt stemmer med din ordrebekræftelse og følgeseddel.

Læs mere om dine rettigheder og frister her på siden og i vores handelsbetingelser.

Sådan reklamerer du

Der er forskel på hvordan vi behandler din reklamation, alt efter hvilket produkt du har købt. Se forskellen herunder:

  • Cykler: Hvis din cykel har en fejl, skal du kontakte en af vores Fri BikeShop-butikker. I nogle tilfælde kan vi bede dig henvende dig til den specifikke butik, hvor cyklen blev købt eller udleveret. Har du købt cyklen online på fribikeshop.dk, er det den udleverende butik, der tager sig af reklamationen. Butikken vil vurdere sagen og hjælpe dig videre med reparation, ombytning eller anden løsning efter købelovens regler.
  • Tilbehør: Hvis du ønsker at reklamere over tilbehør eller udstyr købt på fribikeshop.dk, skal du skrive til os på kundeservice@fribikeshop.dk. Husk at oplyse dit ordrenummer og beskrive fejlen, så vi hurtigt kan hjælpe dig videre. Vi ombytter naturligvis defekte varer og refunderer rimelige fragtudgifter, når varen er returneret til os.

Dine rettigheder

Når du handler hos Fri BikeShop, er dine køb dækket af den danske købelov. Det betyder, at du som udgangspunkt har 2 års reklamationsret. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid - og hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, du har opdaget fejlen, er det altid rettidigt.

Hvis der er en berettiget mangel, bliver varen enten repareret, ombyttet, eller du får pengene tilbage eller et afslag i prisen, alt efter situationen. Læs de fulde regler og vilkår i vores handelsbetingelser og i EU's standardiserede besked om retlig garanti.

To Unge Cyklister Går På Brosten Med Sine Elcykler

Udvidet reklamationsret på cykler

Når du køber en ny cykel hos Fri BikeShop, kan du få forlænget reklamationsretten ved at overholde vores anbefalede serviceeftersyn:

  • Efter 2, 12 og 24 måneder skal cyklen til eftersyn hos en af vores butikker.
  • Overholder du dette, får du 3 års reklamationsret på enkeltdele og hele 5 år på stel- og forgaflens holdbarhed (ved brud).

Den udvidede reklamationsret dækker fabrikations- og materialefejl ved normal brug og gælder for cykler købt både i butik og på fribikeshop.dk. Bemærk, at udvidelsen ikke dækker skader, der skyldes uheld, hærværk, manglende vedligehold eller almindeligt slid.

Vil du vide mere? Se detaljerede regler i vores handelsbetingelser eller spørg i din lokale Fri BikeShop.

Pricerunner Købsgaranti

Få dit køb sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Som medlem på PriceRunner får du altid Købsgaranti hos os. Denne ydelse koster ingenting og gælder for alle registrerede medlemmer på PriceRunner.

Du kan stadig få dit køb sikret gennem Købsgarantien, selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem - du skal blot registrere dit køb inden for en time. At blive medlem hos PriceRunner koster ingenting og tager kun et par minutter! Bliv gratis medlem på PriceRunner

PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, beskadiget vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig personligt.

Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti dig for såvel anskaffelsesomkostninger som fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti dækker ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.

På PriceRunner finder du en liste med kategorier, der ikke er omfattet af garantien, samt de gældende betingelser.

Hver måned hjælper PriceRunner over en million danskere med at finde den laveste pris på populære produkter. PriceRunner har eksisteret siden 2000 og har siden starten været gratis og uafhængig.

Vi holder dig kørende

Oplev forskellen - før, under og efter dit køb

Bemærk! Din bestilling er først bindende, når vi har bekræftet din ordre.