Klik på ‘OK’ for at give os dit samtykke til at bruge cookies til alle disse formål. Du kan også bruge afkrydsningsfelterne for at give samtykke til specifikke formål. Vælg formål og ‘Gem indstillinger’.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre det ved at klikke på linket "Brug af cookies" nederst på siden.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, er til personalisering og måling af reklameeffektivitet. Udbyderen kan bruge IP-adresserne til måling og personalisering af annoncer.
Når vejret bliver trist og gråt, er en tur på racercyklen eller mountainbiken ikke det mest tillokkende i verden. Men selvom det kan lyde hyggeligt med en hel vinter under tæppet på sofaen, så er der dog rigelig mulighed for at holde både træning og form ved lige med en hometrainer!

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvilke typer hometrainer der er, hvad du skal bruge for at komme i gang og samtidig kommer vi med forslag til, hvordan du får mest ud af din træning indendørs!
En hometrainer er et træningsredskab, der gør det muligt at bruge sin egen racercykel, gravelcykel eller mountainbike indendørs. En hometrainer fungerer ved at en magnet i hometraineren skaber modstand, som derefter bliver overført til cyklen enten via baghjulet på en såkaldt "wheel-on trainer" eller via kassetten på en "direct drive hometrainer."
En wheel-on hometrainer er den mest simple form for en hometrainer. Ved den type hometrainer sætter du, som navnet hentyder til, hjulet på din cykel direkte på en metalrulle, som herefter skaber friktion. Herefter kan du justere modstanden via en remote på styret, hvis det er en almindelig hometrainer, eller via computer eller telefon, hvis det er en smart trainer.
En wheel-on hometrainer er ofte billigere end en direct drive hometrainerne og er en god løsning til begyndere, der gerne vil i gang med at bruge en hometrainer, eller hvis man blot ønsker, at det skal være nemt.
En direct drive hometrainer er noget mere avanceret end wheel-on hometraineren. En direct drive hometrainer fungerer ved, at du afmonterer baghjulet fra din racercykel eller mountainbike, og derefter monterer cyklen direkte på hometraineren. Hometraineren justerer derefter modstanden ved, at magneten gør det sværere eller lettere at dreje kassetten rundt.
Direct drive hometraineren er den mest præcise og realistiske af de to typer hometrainere, hvorfor den også er blevet den klart mest populære løsning.

Er du typen, der går all-in og aldrig går ned på udstyrsfronten? Så er en smart bike måske sagen for dig.
I stedet for en hometrainer hvor du benytter din normale landevejscykel eller mountainbike, så er smart bikes en motionscykel, der kun har til formål at blive brugt sammen med Zwift, Bkool eller nogle af de andre onlineservices der findes. Smart bikes er geniale, fordi de tilbyder funktioner som justerbare pedalarme, simulering af forskellige gear udvekslinger, underlagssimuleringer med vibrationer og meget andet.

Opsætningen af en ny hometrainer er forholdsvis simpel. Hvis du vælger en wheel-on-trainer, bør du udskifte bagdækket på din cykel til et hometrainerspecifikt dæk. Dette specielle dæk er lavet af en blødere gummiblanding, hvilket gør at dækket ikke skrider på modstandsrullen under belastning. Når det er gjort, er du klar til at tage hometraineren i brug.
Er dit valg faldet på en hometrainer med direct drive, kræver det en smule mere. Du skal nemlig have installeret en kassette på hometraineren, før du kan tage den i brug. Du kan enten vælge at afmonterer kassetten fra dit baghjul og benytte denne sammen med samme kæde, du også har brugt udenfor. Dog vil vi altid anbefale at købe en ny kæde og kassette til brug på din hometrainer. Dette vil sikre det bedst mulige resultat, og du undgår gammelt skidt og olie, der drysser af den brugte kæde og sætter sig på gulvet. Når kassetten er monteret, og cyklen er på hometraineren, er du klar til at gå i gang.
De fleste direct drive hometrainere bliver leveret med Shimano kasettebody. Har din cykel en geargruppe fra SRAM eller Campagnolo, skal du være opmærksom på at tilkøbe den korrekte kassettebody, så denne kan skiftes ud. Din lokale Fri BikeShop butik står altid klar til at assistere med både skift af kassettebody og påmontering af kassette.
*OBS: Følg altid vejledningen, der følger med til din nye hometrainer, og sørg for at have installeret nyeste software på din enhed, før den tages i brug.
For at sikre, at du får det meste ud af din hometrainer, findes der en række produkter, der kan være med til at gøre din oplevelse ekstra god.
Selvom hometrainere de seneste år er blevet meget støjsvage, vil der altid opstå små vibrationer, når kæden kører på kassetten, eller hjulet er i kontakt med rulleren på hometraineren. Dette kan forplante sig i gulvet, hvilket kan være generende både for andre i hjemmet eller en underbo, hvis man bor i lejlighed.
For at tage de fleste af disse vibrationer kan du med formål benytte en træningsmåtte. Træningsmåtten beskytter både dit gulv mod ridser og olierester fra kæden, samtidig med at skumgummiet absorberer vibrationer, så din underbos lysekrone ikke falder ned i aftensmaden på grund af vibrationerne fra din hometrainer.
Vores cykel er vores bedste ven, og det håber vi også, din er. Derfor er det en ekstra god idé at beskytte den mod sved. Et svedcover til din cykel er altså helt perfekt til at beskytte cyklen, så du ikke skal tænke over, om din cykel tager skade, når du er ved at sætte dine kammerater opad Alpe d’Huez.
Når du sætter din cykel i din hometrainer vil baghjulet blive løftet en smule. Dette betyder, at din cykel står skævt og du vil få følelsen af at køre ned ad bakke. Uanset hvor rart det måtte lyde med en cykel, hvor det altid føles som at køre ned ad bakke, så er det ikke optimalt for din position på cyklen og kan føre til skader i det lange løb. Derfor er en forhjulsstøtte et uundværligt redskab for at få cykle i vatter.

Hvis du har prøvet spinning, så ved du det allerede: Cykling indendørs er varmt, meget varmt. Det stiller store krav til det tøj, du har på, når du tager en tur på din hometrainer. Selvom du synes, at det tøj du normalt kører i, er godt ventileret og holder dig afkølet selv på de varmeste sommerdage, så er hometrainer noget lidt andet.
Et par bib-shorts og en god (meget) tynd cykeltrøje eller en god sventransporterende svedundertrøje er at foretrække, når der skal gives gas på de virtuelle veje.
Et punkt, som mange oplever problemer med i forbindelse med træning på en hometrainer, er fødderne. Når du sidder og træder i pedalerne indenfor, har du ikke vinden til at hjælpe med at afkøle dine føder gennem lufthullerne i din sko. Det betyder, at mange oplever hævede fødder, hvilket kan føre til gener. Tag dine tyndeste cykelsokker på og sørg for, at dine sko sidder løst på foden, når du går i gang, så undgår du ømme fødder.
Når der er (cykel)styr på udstyret, er du klar til at begive dig ud i verdenen af træning på din hometrainer. De fleste af os kan dog godt komme til at kede os en del ved bare at sidde og kigge ind i en væg eller ned i jorden under vores træningspas.
For at give din træning et ekstra pift, kan du med fordel benytte dig af en af de træningsplatforme, der de seneste år har vundet frem i popularitet. Virksomheder som Zwift og Bkool har lavet virtuelle verdner, hvor du kan tage en virtuel cykeltur. Har du en smart trainer, vil din hometrainer endda selv tilpasse modstanden, så den afspejler stigninger eller nedkørsler, du møder på din virtuelle vej.

TACX er en af verdens allerstørste producenter af hometrainere. Derfor virkede det også naturligt, at de udviklede deres helt egen træningsplatform, som deres hometrainers kunne bruges sammen med. TACX Training er TACX’ bud på en realistisk cykelsimulator, der tager dig med ud på landevejene over hele verden. TACX’ fokus ligger på at gøre din oplevelse så realistisk som muligt, hvorfor de også har valgt at fokuserer på ruter, der er lavet ude i den virkelige verden, så du kan forcere virkelighedens stigninger og veje.
TACX Traning tilbyder også masser af træningsplaner, som du kan følge. Her vil du ud fra dit fitnessniveau få stillet et træningsprogram til rådighed, hvor din hometrainer automatisk vil justere belastningen, så du kun skal fokusere på at træde.*Bemærk: TACX Training platformen kan udelukkende bruges sammen med en TACX hometrainer.
Zwift er en virtuel verden, der byder på et utal af forskellige udfordringer for både begynderen og bjerggeden. Zwift har med deres næsten spillignende tilgang vundet stort indpas verden over,og er også officiel partner med UCI, når verdensmesterskaberne i e-cykling skal køres. Med mange forskellige verdener og områder, der kan udforskes, kan du både tage en rolig tur ud og opleve Wattopia, eller se om du kan sætte din PR op ad Alpe du Zwift, der til forveksling ligner Alpe d’Huez i Frankrig.
Ligesom på TACX Training tilbyder Zwift også et hav af træningsplaner, så du kan få det maksimale ud af din træning!
Er du vild med at spille computerspil, er Zwift helt sikkert også noget for dig. Du får din helt egen karakter, som du kan bestemme tøj, sko, cykel og meget andet. Jo mere du kører, jo flere ting låser du op for - mulighederne er næsten uendelige.
Der findes selvfølgelig et utal af andre platforme som Bkool, Rouvy, RGT m.fl., men Tacx og Zwift er de største og i vores verden de bedst fungerende platforme pt.
Hvis du har læst dette og er blevet inspireret til at komme i gang med at køre hometrainer, så tøv ikke med at bestille enten via vores webshop eller din lokale Fri BikeShop butik. Vi er altid klar med de førende produkter og også et godt råd eller to, hvis du har brug for det!

Vores Fri-Villige tester Katrine har over en tre-ugers periode testet hometraineren Tacx Flux S. Her kan du læse hendes anmeldelse af den.