Gør cykelreparation -og justering på farten til en leg

Punktering, flade hjul, svage bremser, forkert sadelhøjde… Vi kan alle risikere uønskede stop undervejs på cykelturen. Men faktisk kan du relativt nemt og hurtigt komme op på cyklen igen ved at være godt udstyret. Vi giver dig gode råd og tips til, hvordan du gør cykelreparation og -justering til en leg på farten.

Det komplette reparationskit – lige ved hånden

En punktering eller et fladt dæk kommer sjældent belejligt, og når uheldet er ude, skal der handles øjeblikkeligt. Der kan være lang vej hjem på gåben, og derfor gælder det om at have det rette reparationskit klar – helst lige ved hånden, så det akutte behov kan dækkes med det samme. Men spørgsmålet er, hvad det optimale udstyr består af. Lad os se nærmere på (cykel)sagerne.

#1 Minitool – din vej til en perfekt tilpasset cykel

#1 Minitool – din vej til en perfekt tilpasset cykel

Din cykel skal helst være perfekt tilpasset til din fysik og dine behov, så du kan opnå maksimal ydeevne såvel som komfort. Derfor kan vi varmt anbefale at medbringe et minitool på cykelturen. Dette smarte multiværktøj til cyklen giver dig mulighed for at foretage en lang række småjusteringer – både i forhold til håndtag, gear, bremser og sadel. Eksempelvis kan du nemt løsne og skifte bremseklodserne på din cykel eller hurtigt finjustere sadlens højde, fiksering eller vinkel på sadelpinden. På denne måde sikrer du, at din cykel er nøjagtig skræddersyet til dig, så du konstant har perfekt siddeposition, komfortfølelse, trådmodstand og bremsekraft.

#2 Hav altid en ekstra slange med i din støvle

#2 Hav altid en ekstra slange med i din støvle

Potentielle punkteringer på din cykeltur er svære at gardere sig 100 procent mod, men med vores selvhjælpsguide er du hjulpet godt på vej. Du kan nemlig forberede dig på scenariet ved hjælp af forskellige simple greb, så du altid kan udbedre problemet effektivt, hvis det opstår. En god idé er eksempelvis at medbringe en ekstra cykelslange, så du hurtigt kan foretage et slangeskift og komme videre med det samme. Alternativt kan du også have et lappegrej til cyklen med dig, hvilket dog kan være en mere omstændelig reparationsproces på cykelturen.

 

 

#3 Dækjern - det mest effektive redskab når uheldet er ude

#3 Dækjern - det mest effektive redskab når uheldet er ude

Er du strandet midt i ødemarken med en punktering, har du kun dig selv til at skifte dækket. Dette kan være en vanskelig opgave, hvis du ikke har erfaring med det, og det kræver en del fingerkræfter. Derfor anbefaler vi stærkt, at du medbringer et dækjern til cyklen. Med sit lille og funktionelle design er dækjernet det mest effektive redskab til at få dækket af fælgen – hurtigt og nemt. Dette er med til at spare dig for en masse tid, besvær og ikke mindst fingerkræfter.

 

#4 Minipumpen eller CO2-pumpen – fra flade til velpumpede dæk på rekordtid

#4 Minipumpen eller CO2-pumpen – fra flade til velpumpede dæk på rekordtid

Skal du skifte din slange, har du ofte brug for også at kunne pumpe cykeldækket op igen. Halvflade cykeldæk kan betyde, at det bliver hårdt at træde i pedalerne, og at du ikke får det maksimale ud af dine benkræfter. Derfor er det afgørende, at du altid har mulighed for at pumpe dine dæk på farten. Her anbefaler vi dig en minipumpe eller en CO2-pumpe, der er lige så lille og praktisk, som den er effektiv. Minipumpen har et super brugervenligt design, er nem at håndtere og kan i mange tilfælde sættes fast på stellet med en holder. Du kan således hurtigt finde minipumpen frem og gå fra flade til velpumpede dæk – på rekordtid.

#5 Undgå beskidte fingre med en klud eller gummihandsker

#5 Undgå beskidte fingre med en klud eller gummihandsker

Når cyklen pludselig skal repareres eller justeres, er det ganske uundgåeligt ikke at komme i kontakt og berøring med de mekaniske dele, hvilket betyder beskidte, klistrede og tilsmudsede fingre, der kan smitte af på tøjet. Dette kan du dog undgå ved ganske simpelt at have en klud eller gummihandsker til cyklen lige i baglommen. Det gør, at du ikke behøver direkte hudkontakt med de beskidte komponenter, og du kan hurtigt og nemt tørre skidtet væk, uden at du nødvendigvis skal vaske hænder efterfølgende.

#6 Sadeltaske til cyklen – praktisk opbevaring

#6 Sadeltaske til cyklen – praktisk opbevaring

Har du ikke lige en rummelig baglomme, som du kan opbevare kluden eller andre vigtige genstande i, kan det være fordelagtigt at investere i en sadeltaske til cyklen. En sadeltaske er nem at montere under sadlen bagtil, og den kan rumme en del forskellige genstande trods sit lille og praktiske design. Samtidig beskytter sadeltasken indholdet, og du ved altid lige, hvor du har tingene, når du skal bruge dem på cykelturen. Et smart alternativ til sadeltasken er det såkaldte ”drikkedunk-trick”, der ganske enkelt går ud på, at du udnytter din gamle drikkedunk til at gemme dine ting i. Ved at placere drikkedunken i den dertilhørende holder centralt på stellet, har du altid tingene lige ved hånden.

Få kyndig vejledning og styr på cykeludstyret

Ovenstående råd og tips til cykelreparation og -justering på farten er langt fra en udtømmende liste, og grundlæggende eksisterer der ikke nogen endegyldig facitliste på, hvad den bør indeholde. Ikke desto mindre kan vores fagligt kvalificerede råd forhåbentlig være god inspiration til, at du selv kan strikke et cykeludstyrskit sammen, der passer til netop dine behov. Er du stadig i tvivl om, hvad du med fordel kan medbringe på cykelturen, kan du finde yderligere information på vores hjemmeside eller besøge din lokale Fri BikeShop, hvor vores kompetente medarbejdere står klar med kyndig vejledning og gode råd.

God fornøjelse!

Vores mest populære værktøj

Her finder du vores mest populære værktøj til cyklen: