Guide

Guide
Hvad skal du
have på til
spinning
Du behøver ikke ligne en professionel cykelrytter for at gå til spinning. Men det rigtige tøj kan gøre en varm og svedig træningstime betydeligt mere behagelig. Her får du vores enkle guide til tøj, sko og de fem ting, der bør ligge i tasken. Er du i tvivl, om du er til spinning eller udendørs racercykling, så læs med her.
Ja, sagtens. Til din første time er træningsshorts eller korte tights og en let T-shirt eller tanktop et glimrende valg.
Vælg gerne en overdel i svedtransporterende materiale. Bomuld kan suge sved og blive tungt, mens teknisk træningstøj hjælper fugten væk fra huden.
Overdelen behøver ikke sidde tæt. Der er ingen aero-gevinster at hente på en cykel, der står stille, så en løstsiddende top fungerer fint. Den skal bare være behagelig, når du læner dig frem over styret.
Vi anbefaler generelt korte ærmer og shorts, fordi temperaturen hurtigt stiger. Undgå meget løse bukseben, der kan samle sig omkring knæene eller komme tæt på cyklens bevægelige dele.



Nej, men de kan gøre en tydelig forskel for komforten på sadlen.
Cykelshorts med pude kan mindske tryk og friktion mod sadlen. Det er især rart, hvis du spinner ofte eller bliver øm undervejs.
Puden i cykelshorts giver ikke bare et blødere kontaktpunkt. Den er også udformet til at sidde mellem dig og sadlen uden unødvendige folder og sømme. Det kan mindske friktion og gøre det mere behageligt at blive siddende gennem hele timen.
Du kan vælge mellem cykelshorts med og uden seler:
Cykelshorts, eller bibs, med pude er lavet til at blive brugt direkte mod huden. Underbukser kan give ekstra sømme, folder og friktion.
Til en enkelt spinningstime kan det måske fungere fint for dig. Men oplever du irritation, er underbukserne det første, vi ville lade blive hjemme.

En gripper er den elastiske kant nederst på buksebenet. Den hjælper shortsene med at blive siddende på låret, så de ikke glider op, når benene bevæger sig.
Kanten skal holde stoffet på plads uden at skære ind. En bred og blød gripper-kant vil ofte fordele trykket bedre end en meget smal elastikkant.
Ikke nødvendigvis. Nogle spinningcykler har remme eller tåkurve, så du kan bruge almindelige træningssko. Andre har klikpedaler og kræver cykelsko med klamper.
Egne cykelsko kan være en god investering, hvis spinning bliver en fast vane. Den stive sål giver en mere stabil kontakt med pedalen, og skoen bliver siddende i den rigtige position.
Mange centre har sko, du kan låne eller leje de første gange. Det er praktisk, mens du finder ud af, om spinning er noget for dig. Senere kan det være rart at have sit eget par spinningsko frem for at overtage de svedige sko fra holdet før... Mmm.
Investerer du i et spar cykelsko, skal du huske at tilkøbe et par klamper. Klamperne sidder under cykelskoen og klikker fast i pedalen. De skal passe til centerets pedalsystem.
LOOK Delta-klamper er almindelige i spinningslokaler, men nogle centre bruger eksempelvis SPD. Spørg derfor altid centeret, før du køber sko og klamper.
Tjek også, at skoen kan bruges med den valgte klampe. LOOK Delta bruger typisk tre monteringshuller, mens SPD normalt bruger to.

Med disse fem ting er du godt forberedt til de fleste spinningtimer.
1. Let træningstøj
Pak korte træningsshorts eller cykelshorts med pude samt en let T-shirt eller tanktop. Et sæt tørt skiftetøj er også rart bagefter.
2. Sko og klamper
Tag rene træningssko med, hvis cyklens pedaler har remme. Bruger du cykelsko, skal klamperne passe til pedalsystemet.
3. Tynde strømper
Vælg tætsiddende strømper, der ikke folder under foden. Meget tykke strømper kan få cykelskoene til at klemme.
4. En fyldt drikkedunk
Placér flasken, så du nemt kan nå den. En model, der passer i cyklens flaskeholder, er klart nemmest at håndtere undervejs.
5. Et lille håndklæde
Et håndklæde er praktisk til ansigt, hænder og styr.
... 6. En lille snack til efter timen
Kunne f.eks. være en lækker energibar.
Du behøver ikke købe alt fra begyndelsen. Start med let træningstøj, en drikkedunk og et håndklæde. Efter et par timer ved du, om din bagdel ønsker sig cykelshorts, og om låneskoene skal skiftes ud med dine egne.