"Min datter var begejstret for hjelmen ved første øjekast, og på videoen kan man også høre hende sige: "Det er en sej cykelhjelm!"


Vores Fri-villige testere, Lene og datteren Freya, har testet cykelhjelmen til børn fra ABUS. Her kan du se og læse deres vurdering af den. God fornøjelse!

Jeg hedder Lene og er 37 år, og jeg bor sammen med min datter Freya på knap 3 år.
Vi elsker at være aktive sammen og nyder ofte naturen her, hvor vi bor.
Freya vil som regel gerne cykle, og så går jeg ved siden af. Jeg glæder mig til, hun bliver ældre og lidt mere sikker i trafikken, så vi begge kan cykle sammen.
Derudover er vi begge rigtig glade for heste. Her har vi været rigtig glade for sin nye cykelhjelm Abus Skurb Kid, så jeg ved, at vi passer godt på hendes hoved, hvis uheldet skulle være ude.
Hun forbinder hjelmen med gode oplevelser, da den er på, når vi laver ting, hun er rigtig glad for.
Det er så rart, at det er en hjelm, som hun ser frem til at få på.
Vi havde en forventning til produktet om, at den kunne tilpasses til at sidde godt på hendes hoved, og at den beskytter hende ved fald. Vi har heldigvis kun testet det første, som produktet har indfriet. Men når det er i orden, burde den også beskytte hende godt.
Min datter var begejstret for hjelmen ved første øjekast, og på videoen kan man også høre hende sige: "Det er en sej cykelhjelm!" (da den bliver pakket op, og den skulle ind og vises til far med det samme).
Og hun snakker om hjelmen med jordbær på, når vi skal ud og cykle, og virker til, at hun rigtig godt kan lide, at der er forskellige motiver på, som hun kan relatere til.

Sikkerheden er i højsædet på ABUS Skurb Kid, her i et sommerdesign med sjove mønstre på hjelmen. Med dens stilrene skaterlook er den en sikker vinder hos børnene, når der skal cykles, men også når der skal køres på rulleskøjter eller skateboard.
Hjelmen er nem at indstille til barnets hoved med drejespændet bag på hjelmen, og så er der også plads til hestehalen, hvis den er i vejen, så der kan opnås bedst mulig komfort og sikkerhed.
Den passer hendes hoved fint, og hun vil gerne have den på. Det er to vigtige ting, da hun normalt ret hurtigt siger fra, hvis noget ikke sidder godt. Så det må betyde, den er behagelig at have på. Hun har heller ikke travlt med at få den af, da hun gerne leger videre i haven efter cykelturen med den på.
Første gang fandt hun ikke ud af selv at åbne spænden, men det har hun let ved nu, og kan selv tage hjelmen på og spænde den.
Det er superrart, at hun selv kan det, da hun også er i en alder, hvor hun vil alt selv. Og hun bliver hurtig irriteret, hvis hun ikke kan selv. Så der undgår vi, at det bliver besværligt. Hun har også nemt ved at justere størrelsen og fandt hurtig ud af, at den kunne gøres større og mindre med spænden bagpå.
Det er rigtig rart, at den går over flere størrelser, så hun kan passe den i længere tid. Og det er muligt, at få den til at sidde godt på hendes hoved, både nu og imens hun vokser.



En cykelhjelm er rigtig vigtig for os til vores datter. Der er ofte fart på, og selvom det går roligt for sig på den cykel, hun har nu, så er det vigtigt, at hun fra starten lærer, at vi altid har hjelm på. Så tror vi på, at det bliver nemmere i fremtiden, og at den altid kommer på. Og så er jeg, hendes mor, også bare mere tryg, når jeg ved, at hun cykler med den. For min skyld måtte hun gerne have hjelm på hele tiden :-)
Vi kan rigtig godt lide at være udenfor med hende, og det er både på gåben, cykel og til hest. Vi har også brugt cykelhjelmen, når vi rider, og når vi er i stalden. Og der er det igen super rart, at det ikke er noget problem at få hende til at tage den på. Det giver os mange gode oplevelser sammen, og vi får holdt os i gang.
Her om sommeren er det rigtig rart for Freya, at det er en luftig hjelm. Hun virker endnu ikke til at have det for varmt, når hun har den på. Det er meget praktisk både i stalden og på cykelturene.
Samlet anmeldelse:
De 3 bedste ting ved hjelmen og et forbedringspunkt er:
Vi giver hjelmen 5 stjerner, da den bestemt lever op til vores forventninger.
Se udvalget her: