Guide til valg af den rette mountainbike

Går du og overvejer om du skal investere i en mountainbike? Vi har kigget nærmere på de faktorer, du skal være opmærksom på, når du er på udkig efter en ny mountainbike. Der er ikke så lidt at holde styr på, så derfor giver vi dig et kort overblik på syv punkter lige her.

1. Kønsspecifik geometri

1. Kønsspecifik geometri

Det siger lidt sig selv og så alligevel ikke... Nogle gange ender kvinder med at investere i en herrecykel, fordi der ikke produceres det samme antal specialiserede kvindecykler, som der gør til mænd. Forskellen på kroppens geometri har stor indflydelse på den komfort og kraftoverførsel, du kan få gennem cyklen og derfor er det vigtigt, at du vælger en cykel ud fra dens kønsspecifikke geometri. Hos Fri BikeShop har vi et stort udvalg af mountainbikes specificeret til enten kvinder eller mænd og vil derfor altid råde dig til at vælge en mountainbike specifikt ud fra dit køn.

2. Hardtail eller fuldaffjedret?

2. Hardtail eller fuldaffjedret?

Der findes to overordnede typer mountainbikes, som primært adskiller sig i måden de affjedres på. Den første kaldes for fuldaffjedret, fordi den har en afdæmper både foran og bagtil. Ved at have affjedring i begge ender, får du langt større kontrol over din cykel og kan køre i meget hårdere terræn uden at blive øm i hele kroppen og uden at ødelægge dit udstyr. Den anden type kaldes for hardtail, og har ligesom navnet antyder en ”hård hale”, altså ingen afdæmper bagpå, men kun på forgaflen. En hardtail har den fordel, at den som regel er lettere og mere stiv end en fuldaffjedret mountainbike, dog uden samme komfort. Desuden er en hardtail billigere og mere vedligeholdelsesfri end en fuldaffjedret, da der kun er en enkelt afdæmper at servicere. Det kan være et svært valg at træffe, hvilken type du ønsker. Forhør dig derfor hos dine kammerater eller få personlig rådgivning i din nærmeste Fri BikeShop.

3. Hjulstørrelse

3. Hjulstørrelse

Der findes flere hjulstørrelser indenfor mountainbike-verdenen, men overordnet set snakker man altid om 27,5” og 29”. Her taler man om diameteren på hjulet, som har en rigtig stor indflydelse på din køreoplevelse. Jo mindre hjulets diameter er, desto større kontrol har du over cyklen, fordi hjulet er lettere at manøvrere rundt med. Derfor kommer et hjul på 27,5” oftest til sin ret på små tekniske ruter og svært ujævnt terræn. Et større hjul som en 29” har dog en højere tophastighed end en 27,5”, da det ikke ”falder” ned i terrænets huller på samme måde. Derfor er det muligt at komme hurtigere frem på en 29”, men med den ulempe at hjulet er lidt sværere at manøvrere rundt med. Valget af hjulstørrelse er et meget personligt valg, som afhænger af det terræn du kører i og det formål du ønsker at bruge din MTB til. Ønsker du mere information om, hvilket hjulstørrelse, der er dig, kan du med fordel læse vores udvidede guide til valg at MTB-hjulstørrelser eller rådføre dig med din lokale Fri BikeShop-forhandler.

4. Stelmateriale

4. Stelmateriale

Man fremstiller mountainbikes i to forskellige materialer – aluminium og carbon. Carbon er det klart letteste og stærkeste materiale, som du også ser de professionelle køre rundt med. Materialets stivhed giver dig en helt anden kraftoverførsel end andre materialer, hvilket tydeligt kan mærkes ude på sporet. Den kedelige side ved carbon er, at det er rigtig dyrt. Derfor fremstilles der heldigvis også mange cykler i aluminium, som er et rigtig godt og billigere alternativ til carbon. Dog er ulempen ved aluminium, at det vejer mere og er blødere, hvilket betyder en mindsket kraftoverførsel.

5. Brems!

5. Brems!

Ser man bredt på markedet, findes der to typer bremser – skivebremser og v-bremser. Skivebremsen er oftest det foretrukne valg til en mountainbike, fordi den med sin placering midt på hjulet har en rigtig høj bremseeffekt. Desuden påvirkes den ikke af vand og snavs, hvilket er en klar fordel i skovens mudrede terræn. Man deler ydermere skivebremser op i to underkategorier, idet der findes mekaniske skivebremser og hydrauliske skivebremser. De mekaniske fungerer med kabeltræk og kræver mere kraft at bremse op med, mens de hydrauliske fungerer med olietryk, som slider mindre og er lettere at presse ind. Hvis ikke pengepungen rækker til skivebremser, kan du også vælge v-bremser, som omkredser selve hjulfælgen. Det er en billigere, dog mindre effektiv bremse, som bliver påvirket af det vejr du kører i. Hos Fri BikeShop vil vi hovedsageligt rådgive dig til at vælge skivebremser til din mountainbike, da det er meget vigtigt at du kan bremse i al slags vejr og terræn.

6. Luft eller fjeder?

6. Luft eller fjeder?

Forgaflen på en mountainbike er altid affjedret, for at kunne klare skovens hårde terræn. Men der er stor forskel på de typer du kan vælge imellem. En fjederafdæmper er den billigste løsning, som består af en fjeder i forgaflen, der ikke kræver den store vedligeholdelse. Ulempen er dog, at du ikke har særlig mange justeringsmuligheder. Det får du til gengæld ved luftaffjedring, hvor du kan pumpe gaflen op, så den passer til din vægt og kan justere den hastighed dæmperen skal slå retur med (gaflens rebound). Luftaffjedring kræver mere vedligeholdelse og viden på området, men hvis du bruger mange timer i skoven, er det uden tvivl værd at investere i.

7. Geargruppe

7. Geargruppe

Geargruppen udgør de fleste mekaniske komponenter på cyklen og spiller en meget vigtig rolle i forhold til cyklens overordnede funktionalitet. Der er mange forskellige serier af gearkomponenter at vælge imellem og den største forskel ligger mest af alt i vægt, præcision og holdbarhed. Prisen er et godt udgangspunkt for geargruppens kvalitet - betaler du mere, får du en bedre geargruppe! En geargruppe kan sagtens bestå af mange forskellige serier, så derfor filtrerer vi mellem bagskiftere i vores webshop, så du kan få en indikation af geargruppens samlede kvalitet. Vil du vide mere om de specifikke dele på cyklen, kan du nederst i produktbeskrivelserne se de konkrete specifikationer på gearkomponenterne.

Dit valg af MTB

Hvis du tager de syv punkter med som grundregel, når du kigger efter mountainbike, kan du sikre dig selv at træffe det rette valg for dig og dit budget. I vores webshop finder du vores store udvalg af mountainbikes og med denne korte video guider vi dig gennem vores forskellige filtre, som er opbygget på baggrund af de syv ovenstående punkter. På den måde kan du let kan navigere rundt og finde det rette produkt til dit behov. 

Black Friday VIP - Kom forrest i køen

 

Tilmeld dig vores VIP-liste til Black Friday allerede nu og få adgang til de fantastiske tilbud før alle andre. Vi har spandevis af gode tilbud fredag d. 24. november og i ugerne op til Black Friday - Så tilmeld dig nu, så du er sikker på at få fat i dine yndlingsprodukter.

Ved konkurrencer kan du også deltage ved at sende en mail her.