
Når mørket falder på, bliver cyklister næsten usynlige for mange bilister. Ifølge en undersøgelse fra Gjensidige siger fire ud af fem, at de har svært ved at se cyklister i mørket. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre. En kraftig cykellygte, en refleksvest eller en jakke i en tydelig farve kan være forskellen på, om du bliver set eller overset. Her på siden finder du vores bedste råd til at gøre dig synlig og sikker i trafikken.
Klik på en knap nedenfor og spring til det emne, som du gerne vil vide mere om.

Det er vigtigt, at din cykel kan ses fra alle vinkler. Derfor er det vigtigt at din cykel har både gode reflekser og cykellygter. Drop de billigste diodelygter, der kun lyser få meter frem, og vælg i stedet godkendte lygter, der gør dig synlig på afstand.
Lygterne skal altid være tændt, når det er mørkt, tåget eller når sigtbarheden er nedsat. Det er også det, som kaldes lygtetændingstiden. Kører du uden lys her, risikerer du en bøde på 700 kroner.
Vil du vide, hvad der egentlig gælder ifølge loven? Se vores guide Er en godkendt cykellygte nok?
Husk også jævnligt at tjekke batterierne og holde reflekser på hjul, pedaler og bagpå cyklen rene og synlige.

En cykelhjelm beskytter ikke kun hovedet, den kan også gøre dig langt mere synlig i trafikken. Sort og grå hjelme forsvinder nemt i trafikken, mens modeller i HiVis-farver eller med reflekser og lys fanger bilisternes blik.
Flere moderne hjelme har i dag smarte sikkerhedsdetaljer som indbygget for- og baglygte, så du bliver set fra alle vinkler. En af dem er Lumos Ultra, der med sine 3 COB LED-moduler giver dig fuld 360˚ dækning og sikrer, at du bliver set af bilister fra alle vinkler.

Dit tøj har større betydning for din synlighed, end du måske tror.
I dagslys tænker du måske ikke så meget over, at det kan være svært for bilister at se dig på cyklen. Ofte bærer vi sort eller gråt tøj, der gør os mørkere eller falder i med vores omgivelser. Pangfarver som gul, orange og limegrøn gør dig markant lettere at få øje på. Jo større overflade med pangfarver du bærer, jo nemmere er du også at få øje på. En cykeljakke eller -vest i en neonfarve er derfor et godt valg.
Når mørket falder på, skal du skifte fokus til reflekser. Reflekser på ankler, arme eller rygsæk kan lyse dig op i lyskeglen fra bilernes forlygter. Vil du have maksimal effekt, så vælg tøj i HiVis-materiale med indsyede reflekser. Det holder dig synlig både i dagslys og i mørke.
Hvordan klarer man vinterkulde, regn og mørke på cyklen?
Gorm har testet cykeljakke, vinterbibs og undertrøje fra Fusion, og roser især den kraftige orange S3 Cycling Jacket for sin synlighed i trafikken.
Se hele anmeldelsen og find ud af, hvorfor han giver tøjet topkarakter.


Selv de bedste lygter og det mest synlige tøj hjælper ikke, hvis adfærden ikke følger med. Hold altid afstand til biler og andre cyklister, og giv dig selv et par ekstra sekunder til at orientere dig, så du kan reagere i tide.
Du kan også overveje at montere cykelspejle for bedre at holde øje med trafikken bag dig - en lille ændring, der kan gøre en stor forskel for din sikkerhed.
God adfærd kan sammen med synlig beklædning og lys gøre dig både synlig og forudsigelig for andre på vejen.
Selvom du ikke skal have et kørekort for at kunne køre cykel, bør du stadig sætte dig ind i færdselsreglerne på cykelstien for at kunne cykle forsvarligt. Vi har samlet en oversigt over de mest basale regler og en gang god stil, du skal følge på cykelstien.

Dårligt vejr kan hurtigt gøre dig svær at få øje på i trafikken. Regn, tåge, sne eller lavt lys om vinteren nedsætter synligheden, og derfor skal du tænke ekstra på, at du bliver set.
Vælg handsker, hue, cykeljakke eller regntøj med reflekser, så du stadig skiller dig ud, selv når vejret driller. Små detaljer som reflekser på tilbehør kan gøre en stor forskel, når bilister skal nå at reagere i tide.

